
Den bedste fødselsdagsfest på Walthers :-)
I 2026 – den 13. april – fejrede vi vores 66 års fødselsdagsfest med en skøn koncert på Walthers Musikcafé i Skanderborg.
Vi havde fået god bistand af caféen i forhold til den praktiske tilrettelæggelse, og de gennemmusikalske damer Dupont&Gormsen aka Sascha Dupont og Ida Gormsen stillede op med den dejligste musik. Der var mulighed for at købe en lille genstand (eller to) og lun hygge i det dunkle caférum – det helt rigtige på sådan en kold aprilaften.
På forhånd havde vi besluttet, at alle billetpengene – 100 kroner pr. tilskuer – skulle gå til SI Silkeborgs nyeste vandprojekt i Gambia ‘Vand til Jalang Bantang’.
Det bliver til mere end 5.000 kroner, og det vigtige projekt kan man se meget mere om her: Vand i Gambia
Her er der også mulighed for at købe støtteaktier til 50 eller 100 kroner ved at sende penge til MobilePay 253 143.






