Velkommen
SI-Skagen afholder faste klubmøder den første tirsdag i hver måned – undtagen juli og august. De fleste møder afholdes på Ålbæk Gl. Kro. Mødetidspunkt 18.45 med Blue Hour fra kl. 18.
Møderne veksler mellem foredrag over relevante temaer, virksomhedsbøg, arbejdsmøder og diverse oplæg ved medlemmerne. SI Skagen og SI Hjørring står på skift for at tilrettelægge en årlig sommerudflugt.
Du er altid meget velkommen som gæst.
Verdens bedste nyheder
I SI Skagen er vi glade for at være en del af en international organisation, der gør en forskel for kvinder og piger i hele verden.
Vi ved, at hjælper man en kvinde, hjælper man en hel familie. Vi vil gerne være med til at sprede budskabet om, at det nytter at hjælpe. Derfor har vi også med glæde været med til at markere de gode nyheder ved at uddele avisen:” Verdens Bedste Nyheder”.

Vi står gerne på hovedet for kvinder og piger.
Her nøjes vi dog med at stå på skrå for den gode sag
ved at trodse regn og blæst og sælge de fine kranse,
som kreative medlemmer traditionen tro har bundet.
Heldigvis trodsede vore gode kunder også vejret, og vi fik udsolgt
med en fortjeneste på ca. 5.000 kr.