
VERDENS BEDSTE NYHEDER
Som tidligere år uddeler medlemmer af Horsens Soroptimistklub avisen Verdens Bedste Nyheder ved Horsens Banegård fredag den 5. september i tidsrummet 07.30-09.30. Kom gerne ned forbi og få en gratis avis.
Verden over dropper rekordmange læsere nyheder. Også herhjemme vælger flere og flere danskerne nu nyhedsstrømmen helt eller delvist fra: 27 procent for at være helt præcis ifølge de seneste tal fra Reuters Institute. De største årsager er, at folk føler sig magtesløse og bliver i dårligt humør over dækningen af langvarige konflikter i Ukraine, Gaza og Sudan.
Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.
Verden er bedre, end du tror. Tænd for TV-avisen eller kig i en avis, og du bliver med stor garanti mødt af nyheder om krige, fattigdoms- og naturkatastrofer, nye terrorangreb og flygtningestrømme. Det er alt sammen vigtige historier, som medierne selvfølgelig skal dække. Men målinger viser, at når vi kun hører om alt det, der går den gale vej, tror vi, verden er i langt værre tilstand, end den i virkeligheden er.
Derfor blev Verdens Bedste Nyheder startet for over 10 år siden. Verdens Bedste Nyheder er i dag et uafhængigt medie, der hver dag laver konstruktiv journalistik om fremskridt og løsninger på klodens største udfordringer.
Det gør Verdens Bedste Nyheder for at give danskerne et nuanceret og aktuelt billede af verden. Den er nemlig også fuld af fascinerende historier, om nye initiativer, opfindelser og tiltag, der er med til at rykke livet på kloden i en bedre retning.