SI HORSENS STØTTER UNG KVINDES DELTAGELSE I SOROPTIMIST NORDIC LEADERSHIP ACADEMY 2025

25/05 - 2025
Kategorier: Nyheder

Soroptimist Nordic Leadership Academy (SNLA)

Soroptimist Nordic Leadership Academy giver 30 unge kvinder i alderen 20-30 år og bosiddende i Norden og de baltiske lande  en uddannelse i ledelse og personlig udvikling. Akademiet, der foregår på engelsk, bliver gentaget hvert år i et af de fem nordiske lande med 30 deltagere hvert år. Hver af de nordiske unioner samt de baltiske soroptimister råder over fem pladser.

Soroptimist International Horsens står bag en lokal kandidat, idet Christina Møller Kongsgaard er blevet optaget som en af de fem danske deltagere.

Akademiet finder i 2025 sted fra søndag 22. juni til lørdag 28. juni og det er i Vasa, Finland, som ligger ved den Botniske kyst, tæt ved UNESCO Verdensarv området ”Kvarken Archipelago”.