Nyhedsbrev Extension
Fra Extensions nyhedsbrev 2, juni 2024
1
Anerkendelse – sådan fastholder vi vores klubmedlemmer
Jo stærkere et tilhørsforhold vores medlemmer føler til klubben, jo lettere er det at fastholde dem.
Undersøgelser dokumenterer, at når frivillige bliver spurgt, hvad der har betydning for deres oplevelse af et
stærkt tilhørsforhold til en forening, er anerkendelse en af de faktorer, der spiller den største rolle.
Hvis vi som frivillige slet ikke får en respons, kan vi blive usikre på, om den anden part er engageret i vores
relation eller tilfreds med
vores indsats.
En manglende respons bliver ofte set som et udtryk for, at forholdet ikke fungerer. Derfor sker det desværre,
at de frivillige trækker sig fra relationen, hvis der ikke er tilstrækkelig anerkendelse.
Hvordan kan vi skabe en anerkendende kultur?
Det tager tid og kræver en bevidst indsats at udvikle en kultur, hvor anerkendelse er en integreret del af
klubbens dagligdag. En kultur, hvor vi sikrer, at klubmedlemmerne føler sig værdsatte og engagerede. De
positive resultater vil være uvurderlige for både det enkelte medlem og for klubben som helhed, når det
lykkes.
Personlig refleksion og anerkendelse.
Når et klubmøde er slut – hvad siger du?
– Det var hyggeligt
– Et spændende emne og lækker mad
– Godt planlagt – det gjorde I godt
– Tak for en god aften
– Jeg er glad for jeres energi og den måde I har planlagt og gennemført vores
klubmøde på. Tak for jeres gode vilje til, at vi fik en meningsfuld, interessant og
lærerig aften sammen her i klubben.
Det er vigtigt, at vi gør det tydeligt, hvad det er, vi anerkender andre for. Anerkendelsen skal være konkret.
Vi skal øve os I at være specifikke, – hvad har de gjort godt? Hvad har vi bemærket? Hvad satte vi pris på?
Hvad vil vi gerne sige tak for, påskønne eller gengælde med venlighed?
Det er vigtigt, at vi husker at anerkende de små ting og alt det, vi tager for givet.
Vi bliver faktisk lykkeligere af at høre, hvad andre anerkender og er taknemlige for. Vi er blevet set og mødt
som den vi er, uden at blive dømt. Vores indre kritiker og Janteloven kan så holde lidt ferie.
Jeg er godt klar over, at nogle mennesker har svært ved at tage imod komplimenter. MEN en enkelt tak giver
positiv energi til både den, der giver og den der får et komplement. Taknemlige og positive tanker styrker os
både fysisk og psykisk.
Fra Extensions nyhedsbrev 2, juni 2024
2
Klubkultur og anerkendelse
Her er mine tre bud på, hvordan vi i Soroptimist klubben kan arbejde med at udvikle en anerkendende kultur,
fordi anerkendelse spiller en central rolle for vores tilknytning til klubben.
1. Samtalesaloner, workshops og møder om anerkendelse, hvor klubmedlemmerne
og andre frivillige drøfter, hvordan vi bedst kan anerkende hinanden i hverdagen.
Hvad skal der til for at skabe en anerkendende kultur, der motiverer og fastholder
os alle? Samtalerne sætter positive spiraler i gang.
2. Evaluering af møder med fokus på anerkendelse. Ved at fokusere på anerkendelse,
tydelige forventninger og gensidige forpligtelser kan vi skabe en kultur, der
motiverer og fastholder klubmedlemmerne.
3. Afholde sociale offentlige arrangementer og begivenheder i et afslappet og positivt
miljø, hvor vi klubmedlemmer bliver anerkendt for vores unikke arbejde, af både
dem som vi har støttet (målgruppen) og andre frivillige.
Vi bliver gladere og sundere
Når vi anerkender andre og viser vores taknemlighed påvirker vi vores egen trivsel, vores krop og kredsløb
positivt.
*Skyld, skam og stress minimeres.
*Blodtrykket falder og vi sover bedre.
*De positive følelser, den psykologisk tryghed og sammenholdet vokser.
*Livsglæden, selvtilliden og empatien når nye højder.
*Vores rummelighed, tillid og overskud til andre ekspanderer.
Altså
– Anerkendelse er vigtigt for at skabe og bibeholde et stærkt og levedygtigt
tilhørsforhold mellem medlemmerne og Soroptimist klubben.
– Anerkendelse gør os positive, venlige og lykkelige.
Med anerkendende hilsner til alle
Evabeth Mønster, SI Vejle, DEX distrikt 2
Forkvindens afsnit:
Hvad vælger du?
Skrevet af: Eva Holdensen, SI Odense
Fra Extensions nyhedsbrev 2, juni 2024
3
Så er det officielt sommer, og det er uanset hvordan vejret arter sig ☀, og vejret er jo en af de ting, vi ikke har
indflydelse på. Men der er heldigvis så mange andre ting, vi selv har indflydelse på.
Vi har selv indflydelse på vores indstilling og væremåde, vi har selv indflydelse på, om vi generelt er positive
eller negative, og vi er selv herre over, hvordan vi taler til- og ikke mindst om andre. Samt vi er selv herre
over, om vi dømmer andre ud fra ”vores egne regler”.
Positiv eller negativ? – Jeg ved godt, hvad jeg vælger af de to, men JA vi bliver alle trætte
indimellem, har ikke altid det samme overskud, og det er der ikke noget at sige til. Der er rigtig
mange faktorer, som har indflydelse på vores energi og overskud. Vi er alle udsat for pres fra
mange forskellige sider blandt andet arbejdsmæssigt, familie-mæssigt, energimæssigt osv. og alle
de faktorer spiller ind og genererer vores personlige overskud. Det personlige overskud er det vi
bruger, når vi er frivillige.
Fra forskellig side hører vi, at frivilligt arbejde forlænger livet med 5 år, og det er da skønt at
tænke på. Men udover det så tænk også på alt det andet, vi får = venskaber, viden, oplevelser,
mulighed for socialt netværk både nationalt og internationalt, mulighed for uddannelse, sparre med
andre kvinder, muligheden for at tage ansvar og prøve egne kræfter af i foreningsregi, og ikke
mindst at gøre en forskel for piger og kvinder.
Jeg er stolt over at være en del af vores netværk, men er ked at af erfare, at der stadig i nogle
klubber er ”fnidder” (jysk ord �� men sikker på I forstår meningen). ”Fnidder” og bagtaleri giver ikke
tryghed i klubben, og det er ikke det vi er.
Vi er Soroptimister = søstre der vil det bedste.
En stor tak til min Extension Komité. Jeg er glad og stolt over jer alle, både nuværende og tidligere
medlemmer. En stor tak til alle, der har en funktion i klubberne & unionen – tak, for at give noget af
dig selv. Det er selvfølgelig helt ok ikke at have poster hele tiden, men det er en skam, hvis vores
klubber har svært ved at overleve, fordi ingen vil tage posterne, eller vil være en del af at have
ansvaret.
Samt endnu mere kritisk, hvis vi ikke bakker op og støtter dem, der stiller op. Vi skal hjælper
hinanden. Lad os blive bedre til at tale sammen -ikke kun internt i klubben – men også klubberne
imellem. Vi kan virkelig lære, sparre og inspirere hinanden, det gør det frivillige arbejde vi udfører
endnu mere ”energi givende” at være en del af.
Fra Extensions nyhedsbrev 2, juni 2024
4
Lad os alle nyde sommeren, nyde de arrangementer der er, nyde lidt ferie, og lad os alle bakke op
om det sidste Soroptimist halvår i år. Lad os samarbejde, lad os støtte og rose hinanden, lad os
være positive og gøre andre nysgerrige på, at blive en del af vores Soroptimist fællesskab.