Projekter

         
Vi har altid støttet både internationale og nationale projekter.

Projekter

På både igangværende og nye projekter gør klubben sig overvejelser, om dette eller hint formål falder inden for Soroptimist Internationals fokusområder, før vi går i gang.

Soroptimist International har fem fokusområder:

*   Uddannelse
*   Vold mod kvinder
*   Styrkelse af kvinders gennemslagskraft
*   Sundhed og Fødevaresikkerhed
*   Bæredygtighed

Nogle projekter løber over længere perioder, mens andre afsluttes relativt hurtigt.


Herunder et udvalg af vores projekter:

Grønlandsprojektet

Grønlandsprojekt er et projekt, hvor vi giver støtte til studerende på den Socialpædagogiskeuddannelse i Grønland, som Danmarks unionen og flere klubber hjælper hinanden med. Birkerød er foreløbig med i 2 år.

I efteråret 2022 valgte vi at støtte en studerende, ved Grønlands socialpædagogiske seminarium i Ilulissat, i at færdiggøre hendes uddannelse til socialpædagog.

Åbenrå klubben har taget initiativ til Projektet – og har udarbejdet en projektbeskrivelse – Danmarks unionen (25000kr.) og flere klubber støtter projektet både med kontante beløb og med salg af kort. Ud over Aabenraa klubben har følgende klubber sendt støtte kroner og/eller solgt kort til fordel for projektet: Birkerød, Grenå, Hjørring og Tønder.

Projektet har et ”undernavn” – Niviarsiaq. Det betyder både ”små piger” og er navnet på Grønlands nationalblomst, der er på postkortene som sælges til fordel for projektet.

Kære samarbejdspartnere og andre interesserede i Grønlandsprojekt Niviarsiaq,

SI Grenaa’s klubmedlem Hanne Meyer har lige været på ferie i Ilulissat og havde arrangeret et café-møde med to af de studerende på Socialpædagodisk Seminariet som vi har hjulpet. Hun har sendt vedlagte billeder samt referatet fra mødet og disse vil vi i Projektudvalget dele med jer alle sammen.
En KÆMPE tak til Hanne for sin indsats – det er SÅ godt, at der er kommet personlig kontakt i gang med de studerende og de vil gøre et arbejde for, at alle på seminariet kommer til at kende Projekt Niviarsiaq.

Med mange sommerhilsener,
Norma Hundborg – projekt tovholder

Cafemøde med Angerdlartunguak og Knud fra Niviarsiaq projektet

Nyhedsbrev Grøndlandsprojekt april 2024_1704-BF


Enable – Dhanalakshmi – Indien

Klubben har besluttet at støtte Dhanalakshmi til en 3-4 årig uddannelse som sygeplejerske og jordemor. Dhanalakshmi har som tak sendt fotos og takkebreve til klubben. Dhanalakshmi er en af de voksne piger fra Enable.
Enable er en uafhængig velgørenhedsorganisation, der arbejder for at give forældreløse piger en sikker barndom og en fremtid, hvor de kan klare sig selv. Enable er ved at bygge en lille landsby til børn. Børnebyen ligger uden for Tranquebar, Tamil Nadu i Sydøstindien.

Ligesom andre steder i Indien er der mange børn, der forlades alene i verden og desperat har brug for hjælp.

Enables børns landsby er dekoreret, så børnene bor i små huse omkring et stort rum. Målet er at skabe en struktur, der ligner de sædvanlige indiske familier. På denne måde skabes et sikkert og kærligt miljø for børnene.

Working with orphanage

Dhanalakshmi – Hospital working photo

Dhanam’ s letter

G. Dhanalakshmi graduation Photo

Foto af Dhanalakshmi – nr. 1

vores store piges brev 2020

Projektbeskrivelse Dhanalakshmi

Projektbeskrivelse Enable

laptop – tak 2021

 

Kvindehuset i Lyngby

Klubben har besluttet at yde støtte til køb af dyne/pude og sengelinned i forbindelse med en kvindes udslusning fra Kvindehuset til egen bolig.

Kvindehuset i Lyngby er et døgnbemandet krisecenter efter §109 i Lov om Social Service. Kvindehuset yder sikkerhed og støtte til kvinder og børn, der har været udsat for vold i en nær relation.

Forstander Linda Dichow Kaas har som tak for støtten skrevet til klubben.

Takkebrev Kvindehuset Lyngby

Projektbeskrivelse Voldsramte Kvinder

 

Læs for livet

Vi indsamler fortsat børne- og ungdomsbøger for at støtte projektet “Læs for livet”. Bøgerne fordeles af Rachel Røst til institutioner for socialt udsatte børn og unge. Send en mail til klubbens tovholder: tove.brix.knudsen@mail.dk, hvis du vil give os dine bøger på dansk og engelsk for børn, og op til aldergruppen c.a 23-24 år.

 

Gåture om mandagen

Du kan mandage gå til stavgang ved en professionel instruktør, der giver deltagergebyret direkte til klubbens projekter. Du er også velkommen uden stave!

 

I jubilæumsåret 2018-2019 har vi uddelt 60.000kr i anledning af vor “60-års fødelsesdag”