NATCAFE KLARE

Vi støtter Natcafe Klare med kontant beløb og løbende også med hygiejne artikler og poser med kaffe

Cafe Klare er en natcaféen for kvinder med 20 sovepladser. Café Klare tilbyder ro og hvile i nattetimerne og rådgivning og vejledning i dagtimerne.

Cafe Klare ligger på Lyrskovgade på ydre Vesterbro lidt væk fra Mændenes Hjems øvrige tilbud, som alle er placeret på indre Vesterbro.

Tilbuddet er udelukkende til kvinder, og mænd har ikke adgang. Målgruppen er hjemløse kvinder, der har et akut behov for ly og overnatning.

Formålet med Cafe Klare er at kunne tilbyde akut hjælp og langsigtet støtte til et bredt spektrum af socialt udsatte kvinder. De kvinder der kommer på Cafe Klare er vidt forskellige. Psykiske problemer og misbrug fylder meget, men der kommer også voldsramte kvinder og unge kvinder med familie- og æresrelaterede problemer.

Café Klare er den eneste natcafé i København, der tilbyder overnatning, professionel rådgivning og vejledning til et så bredt spektrum af socialt udsatte kvinder. Natcaféen er dermed et supplement til de eksisterende nattilbud for hjemløse.
Kvinden kan komme anonymt uden krav om registrering.

Om aftenen og natten er hovedformålet at give udsatte kvinder adgang til mad, varme og en tryg nattesøvn. Her er det primære fokus den skadesreducerende indsats – samt grundlæggende relationsarbejde.
https://maendeneshjem.dk/cafe-klare/