Rite Højskole, Letland

Gennem 4 år fik Ieva fra Letland støtte til uddannelse

SI Avedøre-Hvidovre har gennem årene haft en god kontakt til en lokalfunderet højskole i Letland ved navn Rite Højskole, hvorigennem vi kom i forbindelse med unge kvinder med en social tung baggrund, der ønskede en uddannelse. De har begge fået nye muligheder gennem klubbens støtte.

Ieva fik en Handels- og Kontoruddannelse.
Igennem 4 år – fra 2015 til 2019 – støttede vi Ieva, hvis baggrund var, at hun jævnligt kom på højskolen som barn, hun var opvokset i en familie med misbrug, men vores kontakt på højskolen så et potentiale i den unge pige. Da hun havde behov for økonomisk støtte og opmuntring til at tage en god uddannelse, besluttede SI Avedøre-Hvidovre at gå ind i projektet med en ydelse på kr. 5.000 årligt.

Ieva blev i 2015 optaget på en Handels- & Kontoruddannelse ved en Landbrugsskole uden for Riga i Letland og i november 2018 tog hun de sidste forelæsninger på skolen med et efterfølgende års praktisk/ træning på et nærliggende hotel, som indbefattede indblik i cateringtjeneste og kendskab til dokumentation og forretningskundskab.
Ieva har gennem forløbet korresponderet med os og fortalt om sit engagement i sport, kor og samfund. Hun klarer nu sig selv og videreuddanner sig i “Business Administration” ved siden af sit job.
Illustration: Rite Højskole, Letland