
MTW på Hjul har været på besøg i Vejle! 🚴♂️🚴♀️
Igen i år var Vejle Soroptimister medarrangør af ‘Verdens Mindste Cykelløb’ for at samle penge ind til skolemad i Burkina Faso, et projekt under FN’s Fødevareprogram. Sammen med over 120 engagerede elever og andre cyklister cyklede vi fra Rådhustorvet i Vejle til Sinatur Hotel Haraldskær den 21. august 2024.
Sinatur Hotel Haraldskær donerede 100 kr. for hver person, der passerede målstregen på cykel, og på den måde kunne vi alle være med til at gøre en forskel. For hver deltager, der cyklede med, blev der doneret mere end 50 måltider til skolebørn i Burkina Faso, hvor ét måltid koster blot 1,70 kr.
Tak til alle, der deltog og støttede! Det var en dag fyldt med smil, fællesskab og masser af energi. Vi ser allerede frem til næste års cykelevent, hvor vi igen vil cykle for en god sag og gøre en forskel sammen!