Formandsskifte

11/12 - 2022
Kategorier: Nyheder

Så blev kæden givet videre

I onsdags blev der lavet kædeoverrækkelse, fra den siddende præsident Lene Nielsen, til den kommende præsident Laila Jerming Graf.

Alle klubbens medlemmer takkede Lene mange gange for hendes lidt mere end 2-årige virke som præsident for Randers klubben.
Lene var præsident under de særdeles udfordrende corona år, hvor hun formåede at holde klubben samlet, blandt andet ved at gennemføre flere særdeles vellykkede zoom-møder.
Lene har også altid med hendes dejlige og behagelige væsen sørget for at gå forrest ift. at bevare og skabe en god stemning i vores klub, med plads til forskellighed og initiativrigdom.

Lene overlader en klub i god drift og med nye gode projekter i hænderne på Laila.

Laila har fungeret som vicepræsident de seneste 2 år og har derfor haft mulighed for at følge Lenes arbejde på nærmeste hold, hvilket giver en god og tryg overlevering, især da Lene har sagt ja til at være sekretær for præsidenten de næste 2 år.