Hvem er vi

SI Næstved blev chartret 4. oktober 1958
Klubben har 34 medlemmer

Vi mødes 2. mandag hver måned (minus juli og august) i Sct. Peders Sognegård, Næstved.
Hvis ikke andet er bestemt fra 18.30 til 21.30. Har man tid til at komme lidt før, så er der gettogether fra klokken 18.00.

Via klubarbejdet hjælper vi kvinder og piger – både lokalt og globalt, men også selvudvikling er en vigtig del af vores klubarbejde.

“Hvis du tror, du er for lille til at gøre en forskel, så har du aldrig delt værelse med en myg”, Dalai Lama

Betalinger til klubben kan ske ved

Netbank: Reg. nr. 6060 Konto nr. 0000940120.
MobilePay: 45218.
SI Næstved – CVR 21422975

Klubliv

Vi holder 10 klubmøder om året fordelt fra september til juni. Der er ingen møder i juli og august måned.

Møderne i december og juni er møder af mere social karakter og holdes mere uformelt.

De øvrige møder holdes efter et bestemt koncept, som er bygget op på denne måde:

  • Kl. 18.00-18.30 – Vi mødes og har tid til at hilse på hinanden og få talt lidt sammen inden mødet går i gang.
  • Kl. 18.30 – Præsidenten byder velkommen og der er lysceremoni. Dvs. at fire medlemmer udpeges til at tænde lys.
  • Et lys tændes for Soroptimist International.
  • Et lys tændes for Den Europæiske Federation
  • Et lys tændes for Danmarksunionen
  • Et lys tændes for vores egen klub i Næstved

Derefter synger vi en sang og der holdes 3 min af et af medlemmerne. Emnet til 3 min er helt valgfrit.

Derefter er der middag.

  • Kl. ca. 19.30 -20-20.45 – Holdes der oplæg af ekstern oplægsholder eller der arbejdes med projekter i forhold til vores formål.
  • Kl. 20.45-21.30 – er der fokus på klubliv, informationer og andet og aftenen sluttes med en sang.