
S.I. Mariager Fjord var inviteret til indvielse af ny vandrerute
Indvielse af Østerskovruten 2. oktober 2026
Fredag den 2. oktober 2026 var S.I. Mariager Fjord inviteret til indvielse af den nye certificerede vandrerute i Hobro, Østerskovturen.
De inviterede mødtes ved P-pladsen på Skovvej i Hobro.
Dagen startede med at Edin Hajder, der er medlem af Udvalget for Teknik og Miljø og Udvalget for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune fortalte historien bag denne kvalitets rute
I Mariagerfjord Kommune har Deutsches Wanderinstitut certificeret 4 premium-vandreruter:
Panoramaruten, Mariagerruten, Røverruten og nu også Østerskovruten, der er 6 km lang.
Ruten er placeret bynært og tæt på mange institutioner som f.eks. gymnasiet, Idrætsanlægget, Julemærkehjemmet, ved fjord og skov.
Maria Hæstrup, forstander på Julemærkehjemmet, udtrykte glæde over at Hjemmet nu havde mulighed at bruge denne kvalitetsrute med kvalitetsbørnene, der bor på hjemmet, som i øvrigt alle deltog i indvielsen.
Derefter skruede først Edin Hajder en skrue i Piktogrammet på stolpen og så overtog Josephine, der er elev på Julemærkehjemmet, skruemaskinen og skruede endnu en skrue i skiltet.
Hele flokken begav sig så ud i den flotte efterårsskov i det bakkede terræn, nogle af drengene med flotte Tarzan råb, mens andre vandrede syngende afsted. Nede ved fjorden brød solen igennem og vi fik serveret vand og frugt.
