
Kom med ud at gå, oplev Østergaarde, nyd foråret og støt Julemærkehjemmet i Hobro Tirsdag den 22. april 2025 kl 18.30 Mødested: Hobrovej 67, Østergårde, 9560 Hadsund
Mariager Fjord soroptimister arrangerer en guidet tur i den smukke natur syd for Østergaarde ned mod Mariager Fjord. Alle er velkommne til at deltage.
I 1600-tallet var der 3 gårde og 2 huse i Østergårde, men flere har fundet den skønne plet og indbyggertallet er vokset betydeligt.
I 1960’erne oprettede en tidligere biløber fra Kongens Stalde på Christiansborg en rideskole i Østergårde.
Som så mange andre steder omkring Mariager Fjord er undergrunden i det område præget af kalk. Engang lå kalk- og gødningskridtfabrikken Nørre Flødal fabrikker, Hadsund, der.
I samme område blev der i tidernes morgen udskibet træ fra Willestrup Gods.
Det koster 25 kr. at deltage og beløbet går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro. Der er mulighed for at købe en kop kaffe og nyde hjemmebag efter gåturen. Vi tager imod MoblPay. Det er vigtigt at have gode praktiske vandrestøvler på eller andet solidt fodtøj. Turen er på ca. 4 km.