Klubben donerer 11.498,25 kr til Julemærkehjemmet i Hobro

08/12 - 2023
Kategorier: Nyheder

Igennem sommerhalvåret har soroptimistklubben Mariager Fjord arrangeret 5 gåture.

8 frivillige og dygtige lokale guider har vist de mange deltagere rundt langs Mariager Fjord, i Vest Hem, ved nedkastningsstedet ved Veddum, ved Hem kirke, Hemgraven Hemringen og endelig Mariager Kirke, Kloster og Munkholm anlægget.

Der har været mellem 75-100 deltagere på hver tur og nu har regnskabet vist at Soroptimisterne har indsamlet 11.489,25 kr.

Soroptimist International er en verdensomspændende organisation der arbejder på at forbedre kvinder og pigers livsvilkår og status ved hjælp af undervisning og udvikling af evner, så de kan klare sig videre i livet.

For Mariager Fjord klubben er det oplagt at støtte Julemærkehjemmet i Hobro og de modtager en donation på hele beløbet.

Forstander på Julemærkehjemmet Lise Claesson fortæller at de gerne vil bruge pengene til et nyt lydanlæg til spisestuen, som både er der hvor børnene samles og ser film, landskampe m.m, og hvor familierne kommer til infodag og høre om opholdet (der ser de også film). Der ud over bruger de også lydanlæg i spisestuen, når de har gæster og holder oplæg eller når koret synger.