
Gåtur ved Nøragergaard, tirsdag den 27. august kl 18.30
Kom med ud at gå, oplev kulturspor ved Nøragergaard og støt samtidig Julemærkehjemmet i Hobro.
Mariager Fjord Soroptimister arrangerer en guidet tur til skovene og landskabet omkring den gamle herregård Nøragergaard tirsdag d. 27.8.2024 kl. 18.30. Turen starter ved Sortebakkeskolens P-plads, Løgstørvej 161, 9610 Nørager.
Det koster 25 kr. at deltage og beløbet går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro. Der er mulighed for at købe en kop kaffe og nyde hjemmebag efter gåturen.
Er Nørager ikke bare en lille landsby man kører igennem, når man krydser det sydlige Himmerland? Nej, Nørager er meget mere – byen rummer en utrolig spændende natur- og kulturhistorie.
I skovene omkring den gamle herregård, Nøragergaard, finder man et flot kuperet landskab med ældgamle bøgetræer, stejle skrænter, en flot snoet bæk, voldgrave, og masser af kulturspor, som rækker helt tilbage til middelalderen. Ja der er også en smuk runesten i dette eventyrlandskab. Naturstyrelsen ejer meget af skoven, der grænser op til den private skov.
Naturvejleder Gert Rubæk, der har et indgående kendskab til området, vil være vor guide.
Det er vigtigt at have gode praktiske vandrestøvler på eller andet solidt fodtøj. Turen er på ca. 5 km.
Vi går sammen på opdagelse i naturen, får frisk luft, bliver klogere og gør samtidig en forskel for børn på Julemærkehjemmet i Hobro.