Donation til Red Barnet og Seniorer uden Grænser

12/11 - 2020
Kategorier: Nyheder

På klubmødet den 22. oktober 2020 havde vi besøg fra Red Barnet, Mariagerfjord afdelingen. Formand Janne Jensen fortalte om lokalforeningens store arbejde i Familieklubben og om sommerlejr for børnene. Som tak for oplægget overrakte SI Mariager Fjord et gavekort til Red Barnet på 500 kr.

Desuden fortalte Bent Fenger, Randers, om Seniorer uden Grænsers arbejde for skolebørn i Afghanistan. Som tak for oplægget gav SI Mariager Fjord et gavekort til Bent Fenger på 500 kr. til videre støtte af ”vores” pige Mahnaz.