10. juni 2025 Gåtur til fordel for Julemærkehjemmet. Alle er velkomne.

22/05 - 2025
Kategorier: Nyheder

Benyt denne enestående chance når Soroptimisterne på årets 3. tur inviterer på en gåtur, som byder på både fjord, orkideer, køer og heste i et område, som man ellers ikke kan færdes i.

Turen er en gentagelse af en ligende tur i 2023, men vi har fået flere opfordinger til at gentage arrangementet.

Alle er velkomne, vi mødes tirsdag den 10. juni 2025 kl 19.00 ved Aldershåb, Lindskovvej 15, 9560 Hadsund Syd. Det koster 25 kr. at deltage og vi modtager også MobilePay.

Beløbet går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro. Der er mulighed for at købe en kop kaffe og nyde hjemmebag efter gåturen

Soroptimist International støtter og arbejder for at uddanne kvinder og piger med det formål at forbedre deres liv. I 2024 kunne Mariager Fjord klubben bl.a. sende 16.000 kr. til Julemærkehjemmet i Hobro.

Det er vigtigt at have gode praktiske vandrestøvler på eller andet solidt fodtøj.

Vi går sammen på opdagelse i naturen, får frisk luft, bliver klogere og gør samtidig en forskel for børn på Julemærkehjemmet i Hobro.