Navlesnorshuer

Projekt Navlesnorshuer har nu været i gang i 10 år – med stor succes. Projektet har været en succes både hos jer strikkere og hos forældrene til de nyfødte. Også personalet på fødeafdelingen på Regionshospital Nordjylland Hjørring har udtrykt stor glæde over projektet.

Mange flittige hænder og hoveder har været i gang både med strikkepindene og med fantasien. Huerne er både ensfarvede, stribede og med flotte mønstre. Enkeltpersoner, brugere af aktivitetscentre, og beboer på plejehjem har strikket flittigt. Vi er meget taknemlige for alle de flotte huer, som er blevet strikket til de nyfødte i Vendsyssel. Vi har modtaget huer fra hele Vendsyssel, herunder Læsø, ligesom vi har modtaget huer fra Vestjylland og Sjælland. Ja, vi har sågar modtaget huer, der er strikket på Grønland. Indtil nu har vi leveret ca. 14000 små nyvaskede huer til fødegangen.

Fra Navlesnorshuer 10 års fødselsdag

Desuden kan jeg fortælle, at arrangementet gik godt i fredags.

Clara den første, som fik en navlesnorshue, kom sammen med sin mor Tine Borup.
Efter velkomst talte chefjordemoder Helle Høy. Helle gav udryk for den store glæde,
huerne giver på afdelingen både blandt personalet og de nybagte forældre.
Hun havde en lille bøn fra forældrene, de ønsker huer, der passer til højtiderne
(julehuer i december o.s.v.), også huer med sportssymboler, der blev bl.a. nævnt FCK-logo.

Koret Pigerne fra Sygehuset hjalp os med at synge sangene fra det omdelte sanghæfte.
Det var 2 hyggelige timer, nogle blev i næsten 2 timer, andre i kortere tid. Personale fra fødegangen besøgte os også.
Vi fik også besøg af nogle, som havde set og læst artiklen i ugeaviserne, de ville høre om, vi manglede
strikkedamer, og det gør vi jo altid.

De sidste som kom, var et nybagt forældrepar, det var deres 5. barn en lille pige. Hele familien fik kager,
kaffe og saftevand. Det så ud til at være en hyggelig og harmonisk familie, dejligt at se.

Byens bagere havde bagt nogle dejlige brunsvigere:
Konditor Bager Højene 2 brunsvigere, Føtex 1 brunsviger, Bageri Håbet 1 brunsviger og Lagkagehuset
1 flot dekoreret chokoladekage.

Vi fik ikke spist det hele. Det var der mange på sygehuset glade for. bl.a.  portørerne, fødegangen, barselsgangen,modtagelsen m.fl.
Vi soroptimister som var tilstede fik os nogle dejlige timer.

Tusind tak for et godt samarbejde.