Studielegater uddelt

04/10 - 2019
Kategorier: nyheder

F.v. klubpræsident Ulla Mejlby sammen med legatmodtagerne Bernadette Maria Grant, Laura Bachmann Thomsen og Nadia Vendelbo Søby.

 Soroptimist International Grenaa afviklede den 28. marts forårets modeshow med udsolgte huse og festligt samvær for 125 deltagere.

Inden modellerne viste de nyeste tendenser inden for forårets og sommerens mode, der i år er præget af alle farver, længder og sammensætninger, uddelte soroptimistklubbens præsident Ulla Mejlby, tre legater á kr. 10.000 til unge kvinder, der har valgt at dygtiggøre sig yderligere ved et studieophold i udlandet.

De tre heldige legatmodtagere, der alle har tilknytning til Djursland er Nadia Vendelbo Søby, Laura BachmannThomsen og Bernadette Maria Grant. De to førstnævnte rejser til Australien, mens den sidste legatmodtager skal til New York senere på året.