
Grenaa er igen værtsby for Verdens Vigtigste Cykelløb
Også i år lægger Djursland asfalt til Verdens Vigtigste Cykelløb – MTW på Hjul. Det sker søndag den 17. august, når Soroptimist International Grenaa i samarbejde med Grenaa Cykle Club inviterer til cykeltur fra Bønnerup Havn til Grenaa Strand med mulige påstigningssteder ved Nørre Djurs Hallen i Glesborg og ved Arnoldi-Skulpturen ved Randersvej i Grenaa.
Program:
Kl. 13.30 – Start fra Bønnerup Havn
Kl. 15.00 – Start fra Nørre Djurs Hallen
Kl. 16.15 – Start fra Arnoldi-Skulpturen
Kl. 16.45 – Ankomst til Hotel Marina, Grenaa
Deltagergebyr og tilmelding:
Det koster 50 kr. at deltage uanset hvor langt du cykler. Børn under 15 år er gratis.
Du tilmelder dig på NemTilmeld på dette link.
MTW – Move the World to End Hunger, er et projekt i samarbejde med FN’s World Food Programme, hvor gratis skolemad til børn i Burkina Faso sikrer, at flere børn kommer i skole og færdiggør deres skolegang. Læs mere på www.mtwpaahjul.dk.