Velkommen til SI Fredericia

Velkommen

Vi er en gruppe nuværende og tidligere erhvervsaktive kvinder, der ønsker at gøre en forskel for kvinder og piger – samtidig med, at vi opbygger netværk og får gode og spændende oplevelser.

Vi mødes 10 gange årligt. De fleste gange mødes vi i Trinitatis Sognegård, hvor vi med jævne mellemrum hører oplæg om interessante emner, men vi har også besøg “ude af huset” på programmet.

Måske kender du os fra Halloween på Volden eller har set os til 5. og 6. juli-dagene, hvor vi sælger rød/hvide buketter. Ved begge arrangementer går overskuddet til at hjælpe kvinder og piger, både lokalt og internationalt.

 

FIND OS PÅ FACEBOOK

Vi er på Facebook på adressen www.facebook.com/SoroptimistFredericia. Find os derinde, giv og et “Like” og inviter også gerne dine venner til at synes om os, så siger vi MANGE TAK!

 

SANGBOG

SI Fredericia har lavet en sangbog med 14 soropimist-sange og 80 danske sange. Sangbogen kan du købe hos Grete Tang Nielsen. 

Prisen er 100,00 kr plus forsendelse pr. sangbog og du bestiller den ved at sende en mail til gtn@gretetang.dk

Hvorfor Soroptimist - og hvilket formål har vi?

Soroptimist International er en verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, det gennem serviceprojekter arbejder for at fremme menneskerettighederne og kvinders status.

Vi mødes 10 gange årligt. På klubaftenerne drøftes/følges op på projekter, vi bliver informeret om aktiviteter i ind- og udland. 2-3 gange årligt er vi på virksomhedsbesøg eller har en foredragsholder i klubben.

STOP OMSKÆRING AF PIGER

Flere klubber i REGION 3 har etableret et nyt spændende projekt: STOP OMSKÆRING AF PIGER

SI Fredericia er med i projektet, som er et partnerskabsprojekt.

Tanken om at være med i dette projekt opstod efter, at SI Nyborg havde besøg af Orchid Project Danmark, der fortalte om emnet. Efterfølgende blev bl.a. SI  Fredericia spurgt om vi var interesserede i at være med i projektet – og dermed startede en arbejdsgruppe.

Pigeomskæring – FGC (Female Genital Cutting) er at kategorisere som Vold Mod Piger og Kvinder.

Klik ind på nedenstående link – og du kan se en film, se en meget uddybende og informativ PowerPoint samt endelig arbejdsgruppens Projektbeskrivelse – og du kan finde kontaktpersoner fra de enkelte klubber, der deltager i projektet.

Læs mere om projektet på SI Danmarks hjemmeside på dette link.

Projektet skal støtte tiltag i forhold til udvikling og advocacy for afskaffelse af pigeomskæring. FN har erklæret omskæring af piger for et brud på Menneskerettighederne og på kvinders og børns rettigheder.
Det er en social norm, der ligger til grund for omskæring af piger.

Projektet er med baggrund i FN’s Verdensmål nr. 5.3. Ligestilling mellem kønnene – kvindelig omskæring.

 

Præsidentskifte 2024

På klubbens januarmøde havde vi kædeoverrækkelse til vores nye præsident, Sonja Christensen (til højre). Vores afgående præsident, Lone Bjerrisgaard, overrakte kæden sammen med en buket blomster og fik selv en lille erkendtlighed med stor tak for indsatsen.

Klubbens nye visepræsident er Hanne Adelholm Brandbyge.

 

Klubmøder

Fødselsdagsmøde

SI Fredericia
09/06 klokken 18:00 til 22:00 - (2026)
SI Fredericia holder fødselsdagsmøde - klubben fylder vi 83 år....

Klubmøde – forberedelse til L&R

SI Fredericia
08/09 klokken 18:30 til 22:00 - (2026)
Vi forbereder os til L&R

Klubmøde med oplæg

SI Fredericia
13/10 klokken 18:30 til 22:00 - (2026)
Klubmøde med oplæg - nærmere info følger

Aktiviteter

5.-6. JULI I FREDERICIA – salg af rød/hvide buketter

SI Fredericia
05/07 klokken 00:00 til 06/04 klokken 00:00 - (2026)
SI Fredericia sælger buketter med røde og hvide nelliker samt egeløv i forbindelse med 5.-6. juli-fejringen i byen. Buketterne bliver lagt ved Den tapre Landsoldat og ved Krigergraven. Buketterne sælges ved Krigergraven og Landsoldatpladsen.

MtW på hjul

SI-Fredericia
20/08 klokken 18:00 til 19:00 - (2026)
Så er det igen tid til at finde cyklerne frem og køre med på dette års MtW på Hjul. Reserver datoen og vær med til at samle ind til Moving the World to End Hunger, hvor vi hjælper skolebørn i Burkino Faso med at få et måltid mad om dagen, så de kan få lov at gå i skole.

Halloween på Fredericia Vold

SI Fredericia
24/10 klokken 16:00 til 18:30 - (2026)
Kom og gå en u-hyggelig tur på Fredericia Vold, hvor du kan risikere at møde hekse, trolde, zombier, spøgelser og andre u-hyggeligheder. Sidste hold bliver sendt afsted 18:30.

SI Danmark Nyhedsbrev

Følg os

Ønsker I at få publiceret noget på vores Facebook profil? Kontakt Facebook redaktionen

Soroptimist International Europe

The Link er bladet, der udgives af Soroptimist International Europe.