STOP OMSKÆRING AF PIGER I ETIOPIEN

Flere klubber i REGION 3 har etableret et nyt spændende projekt: STOP OMSKÆRING AF PIGER I ETIOPIEN

SI Fredericia er med i projektet, som er et partnerskabsprojekt med Orchid Project Danmark.

Tanken om at være med i dette projekt opstod efter, at SI Nyborg havde besøg af Orchid Project Danmark, der fortalte om emnet. Efterfølgende blev bl.a. SI  Fredericia spurgt om vi var interesserede i at være med i projektet – og dermed startede en arbejdsgruppe.

Pigeomskæring – FGC (Female Genital Cutting) er at kategorisere som Vold Mod Piger og Kvinder.

Klik ind på nedenstående link – og du kan se en film, se en meget uddybende og informativ PowerPoint samt endelig arbejdsgruppens Projektbeskrivelse – og du kan finde kontaktpersoner fra de enkelte klubber, der deltager i projektet.

Læs mere om Orchid projektet på SI Danmarks hjemmeside på dette link.

Projektet skal støtte tiltag i forhold til udvikling og advocacy for afskaffelse af pigeomskæring og har en varighed på 3 år.
FN har erklæret omskæring af piger for et brud på Menneskerettighederne og på kvinders og børns rettigheder.
Det er en social norm, der ligger til grund for omskæring af piger.

Projektet er med baggrund i FN’s Verdensmål nr. 5.3. Ligestilling mellem kønnene – kvindelig omskæring.

Vi modtager med glæde donationer til projektet på reg. 9560 kontonr. 6580453714 Vestjysk Bank. (Oprettet af SI Vejle.)