
Stop vold mod kvinder
Den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder.
I den anledning støtter Soroptimist International Danmark den 16-dages verdensomspændende kampagne, som sætter fokus på emnet frem til den 10. december, der er menneskerettighedsdag
I de 16 dage vil der være forskellige aktiviteter i Soroptimistklubber rundt i Danmark, men også Soroptimister i andre lande farver verden orange og bruger hashtagget #HearMeToo.
VI FARVER VERDEN ORANGE
Den orange farve symboliserer en lysere fremtid for verdens voldsudsatte kvinder og er den internationale farve for FN-kampagnen Stop vold mod kvinder.
Det er uhyggeligt hvor mange kvinder der rammes !!!
PÅ VERDENS PLAN
- 1 ud af 3 kvinder på verdensplan bliver udsat for fysisk eller seksuel vold i løbet af deres liv.
 - Over 600 millioner kvinder bor i et land hvor vold i hjemmet ikke er forbudt.
 - I Europa udsættes mindst en ud af fem europæiske kvinder for fysisk vold i deres levetid.
 - Mellem 500.000 og 2 millioner mennesker er årligt offer for trafficking. Kvinder og piger udgør ca. 80% af ofrene.
 - En tredjedel af alle kvinder i udviklingslandene bliver gift, før de fylder 18 år. Hvert syvende sekund bliver en pige under 15 år gift et sted i verden.
 - Halvdelen af alle drab på kvinder bliver begået af partneren, mens kun ganske få mænd bliver dræbt af deres kone eller kæreste.
 - I dag er mere end 200 millioner piger verden over omskåret og 2 mill. omskæres årligt.
 
Et voldsoffers 6 gode råd
- Tal med nogen – professionelle eller nogen, du stoler på
 - Bliv aldrig pga. børnene. De er vidner til dysfunktionel adfærd og lærer, at det er normalt
 - Psykisk vold er mindst ligeså skadelig som fysisk vold
 - Lyt til din indre stemme
 - Tag imod al den hjælp, du kan få
 - Gør dine adgangskoder helt personlige og slå lokalitetstjenester fra
 - https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/helle-kom-ud-af-et-psykisk-voldeligt-forhold
 
- at i Danmark udsættes 38.000 kvinder hvert år for partnervold
 - at ca. 10 kvinder dræbes hvert år af en partner eller ekspartner
 - at ca. 2000 kvinder hvert år kommer til krisecentre. 55% har været udsat for vold i over tre år.
 - at hver 10. unge kvinde under 24 år har været udsat for vold fra en nuværende eller tidligere kæreste
 - at én ud af fem danske kvinder oplever chikane på nettet.
 
Orange Dage finder sted i mange byer samtidigt. Du kan læse mere herom på Unionens side HER
Den orange farve symboliserer en lysere fremtid for verdens voldsudsatte kvinder.

