Foredragsaften med Almaz Mengesha

25/01 - 2024
Kategorier: Nyheder

Den 25. januar 2024 havde vi fornøjelsen af, at byde velkommen til et foredrag med Almaz Mengesha.

Almaz Mengesha er født i Etiopien, hvor hun som otteårig mistede begge underben på grund af en trafikulykke, og blev som 12 årig adopteret af en dansk familie.

I foredraget, som tryllebandt godt 100 gæster i et par timer, fortalte Almaz om at turde omfavne livet på trods, og komme til rette i sin egen krop. I hendes fortælling beretter hun om sit liv på trods, hvor mål kan opnås og drømme udleves. Et fantastisk foredrag, som blev afsluttet med det store kaffe- og kagebord i Rådhushallen i Ringkøbing.