8. klasse på Ringkøbing Skole samlede 19.020,75 kr. ind til fordel for skolebørn i Burkina Faso

26/09 - 2022
Kategorier: Nyheder

Torsdag den 18. august 2022 cyklede 8. årgang fra Ringkøbing Skole sponsorløb for at samle penge til børn i Burkina Faso.

Erik Viborg som er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i RKSK gav eleverne en peptalk inden starten gik.

I løbet af 2 timer cyklede eleverne på livet løs. Der var heppekor, forsyninger og flot opbakning på ruten og de unge cyklister var engagerede og energiske. Det samlede resultat var 19.020,75 kr. som nu giver rigtig mange børn et nærende måltid mad.

Vi er meget imponerede over at se sådan en flok skønne unge mennesker give den så meget gas og vi sender en stor tak til elever og forældre.

Projektet:

Moving the world på cykel er et internationalt projekt af Soroptimisterne, som samler penge ind til FN’s Fødevareprogram skolemadsprojekt i Burkina Faso. Projektet støtter børns skolegang i Burkina Faso. De indsamlede penge går til nærende måltider til skoleelever.

Omkring 25 Soroptimist klubber deltager i år i Stop Sult Fonden og FN’s Fødevareprograms indsamling til fordel for skolemad og skolegang i Burkina Faso.

Læs mere her: mtwpaahjul