Klubbens historie
Indledende møder i vinteren 1958 – 59 resulterede i, at 18 kvinder inviterede til charterfest på Hotel Strandparken d. 15 April 1959, hvor charteret blev overrakt af præsidenten for den europæiske federation, Elisabeth Hoeter , Schweiz.
Klubbens gudmødre (mentorer) var den daværende præsident for Danmarksunionen Inga Leth Helsingør og unionssekretær Inger-Lise Koch, Frederiksberg – Gentofte. Også den navnkundige Clara Hammerich var inspirator for klubben.
Flere af klubbens medlemmer rejste ud i verden og skabte personlige kontakter der førte til samarbejde med venskabsklubber rundt om i Europa, USA og senest Indien.
At være vært for et landsmøde er en udfordring for enhver klub. Holbæk havde hvervet i 1971 på Nyborg Strand, hvor blandt andet tronfølgeren, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethe deltog.
Meget er sket organisatorisk i Danmarksunionen af Soroptimistklubber siden dengang!
I 2023 blev Danmark inddelt i 3 distrikter. Holbækklubben er nu én af 17 klubber i Distrikt 3 som dækker Sjælland inkl. hovedstadsområdet, Lolland og Falster.