Hvem er vi

 Soroptimist International arbejder for fremme af menneskerettigheder og for forbedring af kvinders status i alle lande. Vi er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål og lægger vægt på at skabe et bredt netværk mellem kvinder både socialt og professionelt.

Vi er en NGO (non-governmental-organisation) for kvinder og har rådgivende status i FN.

Dette klubbillede er taget i 2014, da vi arrangerede Nordiske Dage – et arrangement, som samlede soroptimister fra hele Norden.

Soroptimist International Grindsted-Billund har ca. 30 medlemmer ud af Danmark Unionens ca. 1500 medlemmer.

Klubben blev stiftet 18. marts 1995. Vi er aktive kvinder med meget forskellige job og uddannelser. Vores medlemmer er bosat og erhvervsaktive i Billund-Egtved-Grindsted-området.

Der er knapt 60 Soroptimistklubber i Danmark, og medlemmerne er kvinder i erhverv.

Vi afholder klubmøder en gang om måneden typisk med foredrag eller virksomhedsbesøg. Klubben mødes den første mandag i måneden.

Klubben samler penge ind til humanitære formål lokalt, nationalt og internationalt.

Medlemskab: Du er velkommen til at besøge vores klub, men du skal inviteres til medlemskab.

Se nærmere her, hvis du er interesseret i at blive medlem af vores klub: 

 

  • Region 4

Soroptimistklubben i Grindsted-Billund udgør Region 4 – sammen med klubberne i Varde, Vejen, Esbjerg, Ribe, Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder samt Rødding-Gram-Toftlund