
ORANGE DAGE
2024
Mandag den 25. november 2024 vil bygninger og gader, vi alle kender, lyse op i orange. Det er ikke fordi, det snart er jul. Der er en anden god grund. Det handler om kvinder.
Kampagnen strækker sig over 16 dage fra den 25. november til den 19. december og er 16 dages aktivisme mod kønsbaseret vold.
Soroptimist International har i år valgt emnet Read the Signs of Cyber Violence. Cybervold kan manifestere sig i mange forskellige former, som cybermobning, online chikane, stalking, deling af intime billeder uden samtykke. I Danmark udsættes 38.000 kvinder hvert år for partnervold, cirka 10 kvinder dræbes hvert år af en partner eller ekspartner, og 2000 kvinder tager hvert år på krisecenter – 55 procent af dem har været udsat for vold i over tre år.
Soroptimist International Esbjerg er en del af et verdensomspændende netværk af kvinder i erhverv med cirka 1.350 medlemmer i Danmark. SI Danmark arbejder for kvinders og pigers liv og rettigheder, både i Danmark og internationalt.
I samarbejde med Esbjerg Kommune og Musikhuset i Esbjerg støtter Soroptimist International Esbjerg op om kampagnen Stop Vold mod Kvinder ved at sætte orange lys på en række af byens bygninger.
Kilde:
UGEAVISEN, ESBJERG – Mette B. Falther mf@jv.dk
Foto ved Presse: Trappetårnet med udsigt ved havneøen.
Læs også opslaget fra “MigogEsbjerg” 🧡https://www.facebook.com/MigogEsbjerg/posts/122189852564197199
hvor “MigogEsbjerg” skriver:


Den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. For at skabe ekstra opmærksomhed på dagen vil flere prominente bygninger i Esbjerg blive oplyst i orange farver.
I flere år har Soroptimist International Danmark deltaget i den verdensomspændende kampagne, som sætter fokus på emnet frem til den 10. december, der er FN’s Menneskerettighedsdag.
Mange bygninger, broer og statuer verden over er blevet og bliver oplyst i orange farver.
Prominente bygninger oplyses i Esbjerg
I Esbjerg vil flere prominente bygninger blive oplyst i orange i dagene omkring FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder.
Det hele starter torsdag den 21. november, hvor Rådhuset og Musikhuset Esbjerg vil blive oplyst i orange. I Skolegade og Kongensgade vil der også være orange lys. Stederne vil være oplyst af den orangefarve frem til den 10. december.
Derudover arbejdes der på, at Vandtårnet og Sejlet, udsigtstårnet ved Esbjerg Strand, også skal oplyses, fortæller Hanne Meyer, der er med i arbejdsgruppen i Soroptimisterne i Esbjerg.
Soroptimister i Danmark og verden over ønsker at gøre opmærksom på, at mænd og kvinder må stå sammen om at konfrontere og bekæmpe fysisk og psykisk vold. I dag må og skal vi respektere hinanden og sikre, at piger og kvinder kan opnå fuld retssikkerhed og føle sig trygge i familien og i samfundet.
Vold i familier er et meget tabubelagt emne, og netop derfor vil det orange lys bryde Esbjergs bybillede og minde os om, at vi sammen skal bekæmpe vold.
Vold er ikke altid til at se
I Danmark bliver 118.000 kvinder hvert år udsat for både fysisk og psykisk partnervold.
De fleste parforhold begynder med fascination og forelskelse – også dem, der over tid udvikler sig til vold.
Typisk begynder det i det små og udvikler sig over tid. Den voldelige partner begynder at kontrollere, dominere og krænke den voldsudsatte.
Vold er ofte mere end et blåt øje, og nogle voldsformer er mere usynlige end andre. Det kan komme til udtryk i flere former som psykisk, fysisk, seksualiseret, økonomisk og materiel vold samt stalking.
Kilde: Danner.dk
Nedenfor kan du læse tegnene på et usundt forhold:
Intensitet:
Stormende forelskelse. Masser af opvartning, galanteri, søde ord, mails, sms og blomster. Ønsker at binde sig tidligt i forholdet.
Kritik:
Kommer med negative kommentarer om dit udseende, din påklædning og dine evner. Kalder dig øgenavne og nedgør dig over for andre. Har inden respekt for dine meninger.
Jalousi:
Forbyder dig at tale med andre mænd. Bliver irriteret hvis du vil være sammen med dine venner. Overskrider dine personlige grænser.
Sabotage:
Gemmer af og til nogle af dine ting eller lyver så du tror, du er blevet tosset – eller giver anledning til at du kommer for sent i skole/på arbejde.
Kontrol:
Kræver at vide hvor du er, og hvad du laver. Tjekker telefonopkald og e-mails. Forlanger adgang til din NemId. Fortæller dig hvordan du skal klæde dig. Opsøger dig på arbejde/studie. Kommer hjem til dig uventet.
Skyld:
Beskylder dig for alle problemer. Gør dig ansvarlig for uheld og dårligt humør og frasiger sig selv for ethvert ansvar. Bagatelliserer sin egen rolle.
Isolation:
Forhindre dig i at se venner og familie. Taler dårligt om dem. Siger: “Hvis du elskede mig, ville du blive hjemme”. Bliver sur hvis du er sammen med andre. Taler dårligt om dine sociale kontakter.
Vrede:
Pludselige voldsomme humørsvingninger. Overreaktion på småting. Ukontrollerede vredesudbrud. Sexuel tvang. Får dig til at blive bange. Er truende. Kaster med ting.
Kilde: Soroptimister sætter fokus på forebyggelse – Read the signs
ORANGE DAGE i forhallen ESBJERG KOMMUNE:
FOTO: Bente Jürgensen
2023
UGEAVISEN ESBJERG skriver den 24. november 2023:
Sejlet i Esbjerg bliver pyntet med farve:
se her hvorfor på denne video og denne video
Hvis du undrer dig over, hvorfor Esbjerg Rådhus, Sejlet på Esbjerg Strand og Musikhuset Esbjerg pludselig lyser orange, kommer forklaringen her:
Esbjerg Soroptimistklub deltager nemlig igen i år i Orange Dage. Kampagnen begynder den 25. november, der er FNs internationale dag for markering af kampagnen mod kvindevold og afsluttes den 10. december, der er FN’s dag for markeringen af menneskerettighederne. Den orange farve symboliserer en lysere fremtid for verdens voldsramte kvinder og er den internationale farve for FN-kampagnen Stop vold mod kvinder.
Når Esbjerg Soroptimistklub støtter kampagnen, handler det om, at alt for mange kvinder bliver udsat for fysisk og psykisk partnervold, at alt for mange kvinder hvert år dræbes af deres partner eller ekspartner, at alt for mange kvinder og børn hvert år tager på krisecenter. Og med kampagnen oplever de voldsramte kvinder, at man står sammen for at hjælpe dem ud af deres svære vilkår.
Verden over bliver mange bygninger, monumenter, broer, stadioner og statuer oplyst i orange farver, og i Esbjerg har kommunen også lovet at gøre lyset orange på Esbjerg Rådhus og Sejlet på Esbjerg Strand fra den 25. november til 10. december. Musikhuset Esbjerg vil oplyse musikhuset med den orange farve lørdag d. 2. december. FOTO: PRESSE
Pressemeddelelse
Esbjerg Soroptimistklub farver Esbjerg Orange
Det gør vi ved at sætte fokus på det utroligt vigtige emne “Stop Vold mod Kvinder”
i vores Samtalecafé i Kongensgade 66
Fredag den 1. og lørdag den 2. december mellem kl. 11.00 og 15.00
Her holder vi åbent hus, så kig forbi og køb en kop kaffe og en kage, deltag i lodtrækningen om et gavekort til Restaurant Parken ved at ’tippe en 6’er’ og allervigtigst – vær med til at sætte fokus på vigtigheden af at stoppe vold mod kvinder – i Danmark og på Verdensplan!
Sammen med Soroptimister i hele verden deltager vi her i Esbjerg i den 16-dages verdensomspændende FN-kampagne for afskaffelse af vold mod kvinder, og den orange farve er den internationale farve for kampagnen og symboliserer en lysere fremtid for verdens voldsudsatte kvinder.
ORANGE DAGE 2022
– OG så blev vi – og ikke mindst vores budskab – synligt på biblioteket og på rådhuset!!
|
![]() |
![]() |
ORANGE DAGE 2021
Vi delte mandariner og flyers ud i Kongensgade og blev modtaget så fint af mange, der roste os for vores indsats. Det var en god, men meget kold aften.
ORANGE DAGE 2018
Nogle udsagn fra de mennesker vi mødte
- Kvinderne skal ikke finde sig i hverken fysisk eller psykisk vold.
- Kvinderne skal gå ud af et voldeligt forhold.
- Vold i hjemmet er tabubelagt.
- Jeg er flov over at jeg blev slået.
- Vi skal lære de unge selvforsvar.
- Vi skal lære de unge piger at sige stop til vold i parforholdet, det skal tales om i skolen.
- Når han har slået én gang, vil han gøre det igen.
- Det er tit økonomiske problemer, der er grunden til vold.
- Jalousi kan føre til vold.
- Alkoholmisbrug påvirker parforholdet og kan ende i vold.
- Min mand udøvede psykisk vold i 25 år.
- Min mand voksede op med vold i sit barndomshjem, han kendte kun til at slå i stedet for at tale sammen.
- Min mand slog både mine børn og mig i mange år.
- Vi flygtede til krisecentret.
- Hvad med vold mod mænd?
- Hvad med vold mod børn?
ORANGE DAGE 2017
![]() |
![]() ![]() |