Hvordan jeg blev Soroptimist af Birgit Catter Æresmedlem i SI Birkerød
BIRGIT CATTER –Æresmedlem i SI Birkerød
Jeg blev Soroptimist ved en tilfældighed. I 1966 ventede jeg mit første barn og gik til afspænding, hvor min afspændingspædagog mente, jeg burde blive Soroptimist. Jeg fik fortalt, at det var en verdensomspændende organisation for kvinder i erhverv og at formålet var at forbedre kvinder og børns muligheder for et bedre liv. Endvidere at SI havde repræsentation i FN med konsultativ status samt, at man gennem klublivsåvel nationalt som internationalt fik mulighed for at skabe netværk og opnå venskab med kvinder og deltage i hjælpeprojekter. Det førte til,at jeg var med til at oprette en ny klub i Gladsaxe, da jeg havde et godt netværk at trække på med en fortid indenfor kommunen og som skolesekretær på John F. Kennedy-skolen.
I juni 1969 oprettedes Gladsaxe-Herlev Soroptimistklub, hvor jeg blev dens første klubpræsident og herefter havde de hverv, der påhviler en bestyrelse.
I 1993 blev jeg valgt til at blive Unionspræsident året efter og havde så 2 år med et dejligt forretnings-udvalg, der sørgede for, at vi kunne få klaret de mange opgaver, der påhviler et forretningsudvalg –herunder det årlige Lands-og Repræsentantskabsmøde som fandt sted over 3 dage. Endvidere de nationale som internationale forpligtelser, vores organisation havde. Det være sig lige fra medlemspleje til økonomi og donationer. Vi havde Internationalt topmøde i København i 1996 hvor vi benyttede lejligheden til at vise hvad en NGO organisation som vores kan, og fik samlet Soroptimister fra hele Danmark til at stille op på stande og gøre reklame for os. Og jeg deltog i flere internationale møder –herunder Convention i San Fransisco i 1995 og mødte Soroptimister fra hele verden. Hørte mange foredrag –bl.a. om folkedrabet i Rwanda, hvor tusindvis af tutsier blev massakreret at hutuer og også omvendt.
Et kvindeligt øjenvidne fortalte os om massakren. Det gjorde et meget stort indtryk.Jeg kunne i den periode –takket være Soroptimister der prøvede at oprette nye klubber –sige velkommen til 7 nye klubber –og vortmedlemstal var1954. Men de 2000 nåede vi desværre ikke.
I denne periode rejste jeg meget –bl.a. til landsmøder i Sverige og Norge –men også til så fjernt et land som Ghana, hvor vi var med til at chartre klub nr. 2 i Accra og også besøgte UNICEF-projekter og derved lykkedes med at skaffe en vandpumpe til en klub som Soroptimister i Kumasi støttede. Jeg blev i den periode god ven med Ghanas ambassadør og havde et fint samarbejde med hende i Danmark, hvor vi bl.a. kunne vise hende skolesystemet.
I 1998 blev jeg så guvernør for en 2-årig periode og deltog i de årlige guvernørmøder i Europa, hvor vi var med til at implementere nye love og vedtagelser. Jeg var flere gange i Tyrkiettil såvel jubilæer som på studierejse i forbindelse med min stilling som lærer.
I alle årene var Gladsaxe-Herlev-klubben min base, og vi havde et fantastisk sammenhold, og de bedste venskaber har jeg fra den tid. Vi var jo unge sammen, fik børn og kunne bygge en fremtid op. Men i 2013 var vi kun 11, så efter Regionalmødet i 2013 blev klubben lukket. Vi har dog privat fortsat vore månedlige sammenkomster.
Vi var 4, som efter klubbens lukning fortsatte i andre klubber, og jeg var så heldig at komme til Birkerød-klubben, hvor jeg stortrivesog har været med i nogle af klubbens projekter –herunder Ruderkongeløbet i 3 år. Det er nogle gæve piger, der med ildhu varetager projektopgaver, sørger for indsamlinger, støtter julemærkehjem samt sender penge til trængende. Og endelig sørger for et fint klubliv der gør at medlemmerne trives.At de i juni 2019 gjorde mig til æresmedlem i Birkerød Soroptimistklub, da jeg officielt fejrede 50 år som Soroptimist, står for mig som højdepunktet i min Soroptimisttid og jeg er meget taknemmelig.
At blive Soroptimist betød for mig en udvikling i mit personlige liv, gjorde mig modig og fik mig til at tro på, at man sammen med andre kvinder kan udvikle –om ikke mirakler –så noget der kan være til gavn for andre.