Orange dage

Den 25. november er det FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Soroptimist International Danmark arbejder med projekter som fremmer kvinder og pigers vilkår på forskellig vis. Derfor deltager SI Danmark i kampagnen 16 orange dage, som arrangeres af UN Women http://www.unwomen.org/en

Soroptimisterne fra Skagen var på gaderne i Skagen for at synliggøre problemet og tale med de forbipasserende. Masser af orangefarvede sko lyste op i bybilledet. Orange Dage finder sted i mange byer samtidigt.

 

 

Den orange farve symboliserer en lysere fremtid for verdens voldsudsatte kvinder og er den internationale farve for FN-kampagnen Stop vold mod kvinder.

Det er uhyggeligt hvor mange kvinder der rammes !!!

Vidste du,

  • at i Danmark udsættes 38.000 kvinder hvert år for partnervold
  • at ca. 10 kvinder dræbes hvert år af en partner eller ekspartner
  • at ca. 2000 kvinder hvert år kommer til krisecentre. 55% har været udsat for vold i over tre år.
  • at hver 10. unge kvinde under 24 år har været udsat for vold fra en nuværende eller tidligere kæreste
  • at én ud af fem danske kvinder oplever chikane på nettet.

PÅ VERDENS PLAN

  • 1 ud af 3 kvinder på verdensplan bliver udsat for fysisk eller seksuel vold i løbet af deres liv.
  • Over 600 millioner kvinder bor i et land hvor vold i hjemmet ikke er forbudt.
  • I Europa udsættes mindst en ud af fem europæiske kvinder for fysisk vold i deres levetid.
  • Mellem 500.000 og 2 millioner mennesker er årligt offer for trafficking. Kvinder og piger udgør ca. 80% af ofrene.
  • En tredjedel af alle kvinder i udviklingslandene bliver gift, før de fylder 18 år. Hvert syvende sekund bliver en pige under 15 år gift et sted i verden.
  • Halvdelen af alle drab på kvinder bliver begået af partneren, mens kun ganske få mænd bliver dræbt af deres kone eller kæreste.
  • I dag er mere end 200 millioner piger verden over omskåret og 2 mill. omskæres årligt.

Et voldsoffers 6 gode råd

  • Tal med nogen – professionelle eller nogen, du stoler på
  • Bliv aldrig pga. børnene. De er vidner til dysfunktionel adfærd og lærer, at det er normalt
  • Psykisk vold er mindst ligeså skadelig som fysisk vold
  • Lyt til din indre stemme
  • Tag imod al den hjælp, du kan få
  • Gør dine adgangskoder helt personlige og slå lokalitetstjenester fra
  • https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/helle-kom-ud-af-et-psykisk-voldeligt-forhold