Velkommen til SI Ribe

Seneste nyheder

Se alle

Velkommen

SI Ribe blev chartret den 16. april 1959 og har p.t. 13 medlemmer.

Klubmøder holdes den 2. onsdag i måneden. Mødested: Frivillighuset Vindrosen, Tangevej 6D, Ribe  Kl. 18.30.

Strategimål 2026 er “Kvinder der taler med kvinder”. Overskud for årets arrangementer går ubeskåret til lokale, nationale og internationale projekter, der styrker kvinder og piger.

Årets gang for 2026 kan ses af vores kalender. Det er en blanding af offentlige foredrag / indlæg, klubmøder gerne med indlæg, kvindeaftener med indbudte gæster og åben hus arrangementer. Endvidere deltager vi aktivt i byens aktiviteter – herunder bl.a. Høstmarked. Året er præget af stor diversitet indenfor vores strategimål.

Årets gang i klubben indeholdt for 2025 f.eks. forskellige besøg af bl.a. virksomhedsejer Charlotte Reehsteed (Empowering Potential), ejer af opstartsvirksomhed Spirpapir, Seherzada Dedic, besøg virksomheder i nærområdet samt afholdte klubaftener / kvindeaftener. Endvidere afholdt vi større åbne foredragsarrangementer samt deltog i byens aktiviteter.

 

Næste åbne arrangementer:

Sundhedsmesse med emnet “Det vi ikke taler om” – panel med flere fagpersoner.

🌸 EN INSPIRERENDE AFTEN OM KVINDERS SUNDHED – I RIBE

Hvordan passer vi bedst på os selv gennem livet – og hvad kan vi selv gøre for at styrke vores sundhed, trivsel og livskvalitet?

Soroptimist International Ribe inviterer til sundhedsaftenen “Det vi ikke taler om” den 21. oktober kl. 19.00–21.30 på Brorsonsminde i Ribe.

Glæd dig til en nærværende og inspirerende aften, hvor fire faglige perspektiver sætter fokus på forebyggelse, bevægelse, sundhed og fremtidens sundhedsvæsen. Der bliver også god mulighed for at stille spørgsmål, dele erfaringer og deltage i debatten.

🎟️ Billet 145 kr.
👉 Tilmelding: https://soroptimist-ribe.nemtilmeld.dk/6/

Invitér en veninde, søster, kollega eller nabo med, og giv jer selv en aften med ny viden, fællesskab og inspiration til et sundere liv 🌸

Læs mere på plakaten her.

 

 

Sidste deltagelse i Ribes aktiviteter 2026:

WALK AND TALK I RIBE – September 2026

En rigtig dejlig Walk & Talk-aften med Soroptimist International Ribe – fyldt med gode samtaler, lokalhistorie, kunst og hyggeligt fællesskab.

Birgit og Solveig var vores dygtige turguider, og ved hvert stop havde de spændende historier og viden at dele med os.

Et helt særligt stop var i Klosterhaven ved det egetræ, som Soroptimist International Ribe plantede i anledning af 100-året for kvinders valgret. 🌳💛
Et træ, der stadig står som en fin påmindelse om de rettigheder, kvinder før os har kæmpet for – og om det arbejde, der fortsat er vigtigt.

Herfra gik turen videre over den nye bro til Ribe Gamle Kirkegård, hvor vi blandt andet så klokkestablen og den spændende glaskunst. Vi fortsatte gennem det gamle Ribe og sluttede i gården ved Ribe Katedralskole, hvor vi hørte om kunstværket Ord på vej og skolens traditioner.

Og selvfølgelig skulle en god aften sluttes ordentligt af: bobler, kaffe, hjemmebagt kage og masser af snak. 🥂☕🍰

 

 

Kvindeaften i fodboldens tegn juni 2026

Soroptimist International Ribe inviterede til en inspirerende aften med fokus på kvindefodbold, fællesskab og de kvinder, der gik forrest i en tid, hvor sporten langt fra var åben for alle.

Tidligere landsholdsspiller Birthe Kjems fortalte om livet som kvinde i fodboldens verden, hvorefter deltagerne så dokumentarfilmen Copa 71. Filmen fortæller historien om kvindernes uofficielle VM i Mexico i 1971, hvor Danmark blev verdensmestre foran op mod 100.000 tilskuere.

Aftenen satte fokus på kvinders kamp for ligestilling, synlighed og anerkendelse i sportens verden og skabte samtidig dialog om, hvordan stærke kvinder gennem tiden har været med til at ændre samfundet.

Tak til gæsterne for det flotte fremmøde.

 

Åben hus arrangement april 2026

Der blev holdt kvinde-kaffe i vores lokale på Vindrosen, hvor vi fik en god snak med vores gæster. Det blev orienteret om klublivet i Ribe samt det arbejde Soroptimisterne i Ribe laver lokalt, international og globalt. Vi lærte nye ting af de fremmødte, og mødet vil blive fulgt op af en større informationsaften.

Tak til gæster og medlemmer for en dejlig formiddag.

Orientering om Ansgars 1200 års jubilæum april 2026

Vi havde i april besøg af Signe von Oettingen, som er præst i Ribe Domkirke. Hun fortalte om Ansgars 1200 års jubilæum, som er temaet for Folkemødet i Ribe i pinsen. Ansgar var en munk, som kom fra Tyskland i år 825 til Ribe for at udbrede kristendommen. Igen glæder vi os over interessen for at møde op også i mindre forum.


Arrangement på Kvindernes Kampdag 8/3 2026:

Soroptimist International Ribe fejrede Kvindernes Internationale Kampdag ved at invitere til en hyggelig og berigende formiddag for kvinder – med fællesskab, samtale og litterært foredrag med Josefine Valentin. Dejligt at se den flotte opbakning til vores søndagsarrangement.

 

 

 

Sidste deltagelse i Ribes aktiviter 2025:

Ribe klubben deltog i lørdags 4.10.2025 i Høstmarked i Ribe. Klubmedlemmerne bød velkommen til boden med lækkert hjemmebag der kunne friste både børn og voksne.
Vejret var ikke med os, men det afholdt ikke folk fra at besøge Høstmarkedet, og vi endte med at alt blev udsolgt og det endda før lukketid.

4. maj 2019 | 60 års jubilæum

Ribe klubben fik lørdag den 4. maj 2019 fejret klubbens 60 års jubilæum. Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag.

Maleri lavet af Kirsten Rudiengaard, malet til vores kalenderforside

Dette maleri er lavet i forbindelse med markering af 100 året for kvindernes valgret i Danmark (6.6.2015), hvor vi fik lavet en kalender omhandlende udvalgte kvinder med tilknytning til Ribe.

Damefrokost – kvindernes valgret 100 år

Nedenstående foto er taget til damefrokosten lørdag den 6. juni 2015 på Ribe Katedralskole

Hjælp os med at hjælpe andre

Gennem projekter arbejder vi for at forbedre kvinder og pigers vilkår i hele verden – styrke og uddanne samt hjælpe med at gøre det muligt

Klubmøder

Aktiviteter

PROJEKTER

SI Danmark Nyhedsbrev

Følg os

Ønsker I at få publiceret noget på vores Facebook profil? Kontakt Facebook redaktionen

Soroptimist International Europe

The Link er bladet, der udgives af Soroptimist International Europe.