Hvem er vi

Soroptimist International arbejder for fremme af menneskerettigheder og for forbedring af kvinders og pigers status i alle lande. Vi er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål og lægger vægt på at skabe et bredt netværk mellem kvinder både socialt og professionelt.

Vi er en NGO (non-governmental-organisation) for kvinder og har rådgivende status i FN.

Der er knapt 60 Soroptimistklubber i Danmark, og medlemmerne er kvinder i erhverv. Vi afholder klubmøder en gang om måneden typisk med foredrag eller virksomhedsbesøg.

Klubben samler penge ind til humanitære formål lokalt, nationalt og internationalt.

 

Soroptimistemblemet:

Soroptimistemblemet blev tegnet af Anita Houtz Thomson, Oakland i 1928.

Symbolik: En kvinde med opstrakte arme: Frihed – Åbenhed – Klar til at modtage nye udfordringer

Baggrund: Solens stråler – Varme – Livsglæde
Højre side: Egeløv – Styrke
Venstre side: Laurbærblade – Hæder
For oven og for neden: Bånd med SOROPTIMIST INTERNATIONAL
Farver: blå og gul(d)