Hvorfor soroptimist ?
03/08 - 2023
10 gode grunde til, hvorfor jeg er soroptimist:
- Jeg har et mødested med kvinder i alle aldre og professioner
- Jeg får gennem møder og arrangementer nye oplevelser, som giver mig inspiration i min dagligdag
- Jeg får et netværk med selvtænkende, selvstændige og handlekraftige kvinder, som jeg kan bruge og som kan bruge mig.
- Jeg får venner
- Jeg får styrket min selvtillid
- Jeg har kontakt med ligesindede kvinder over hele verden
- Jeg har ret til at deltage i interessante møder i min egen klub, i naboklubber, i regionen, på landsplan, på føderationsplan og på verdensplan og får dermed udvidet min horisont
- Jeg får brugt mine organisatoriske evner ved at melde mig til bestyrelsesarbejde på alle niveauer
- Jeg kan være med til at skabe og udføre aktiviteter til glæde og gavn for min næste og mig selv
- Jeg vil også, når jeg bliver gammel, have et indhold i mit liv