
INTERNATIONAL KVINDEDAG 8. marts 2025
JydskeVestkysten skrev 7. marts 2025:
SOSU skolen i Esbjerg husede i dag Soroptimist International Esbjerg og Soroptimist International Vardes store arrangement i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 2025:
150 gæster havde fornøjelsen at opleve denne fine og vedkommende dag, hvor vi fortsætter kampen for ligestilling, hylder de kvinder, der hver dag gør en forskel og opfordrer til, at vi alle løfter og støtter hinanden.
Vores nye unionspræsident Bettina Vestergaard Andersen
var den første på scenen og hun redegjorde for Soroptimisternes utrættelige arbejde for kvinder og piger både nationalt og internationalt.
Derefter blev Soroptimist Esbjergs Kvindepris 2025 uddelt:
I år gik Kvindeprisen til den lokale ildsjæl Ingelise Wenzel, som blev indstillet til prisen fordi hun giver udsatte mennesker i samfundet en stemme, er en moderne og stærk leder, er iderig og der er ikke langt fra tanke til handling, er en ukuelig ildsjæl. der bliver ved og ved og er handlekraftig, stærk og positiv rollemodel.
Ingelise takkede for prisen og gav straks donationen på kr. 10.000 videre til Arresthuset i Esbjerg.
20250308_tale til Kvindeprismodtager Ingelise Wenzel
Soroptimist International Varde uddelte efterfølgende en donation på 10.000 kr. til Emma fra Sig, som er sygeplejerskestuderende som støtte til hendes uddannelse.
Donationen vil hjælpe hende på vej til en praktikperiode på et sygehus i Zanzibar, hvor hun kan gøre en forskel og opnå værdifuld erfaring
Dagens gæstetaler Carolyne Kaddu Rasmussen
tryllebandt os alle med sit foredrag “Omfavnet af et moderhjerte”
med fortællinger om sin egen, sin mors og mormors opvækst i Uganda, og om kvinders livsvilkår i Uganda.
Carolyne opfordrede til slut at huske at drage omsorg for os selv og for hinanden bl.a. ved at turde tale om det, der også er svært.
Carolyne gav os herunder indblik i den ældgamle japanske kunst – Kintsugi 金継ぎ *)
Alt krydret med Carolynes dejlige humor, så alle kunne gå hjem med en oplevelse af, at der er håb forude – for alle kvinder i hele Verden.
*) Kintsugi er en stærk metafor for livet. Vi oplever alle vanskeligheder og traumatiske begivenheder i vores liv. At anvende Kintsugi på vores liv betyder at være modig, snarere end at skjule revnerne og ufuldkommenhederne, vi kan undersøge dem, muligvis acceptere dem og finde nye perspektiver i disse livsbegivenheder.
Og som skrevet fra Varde:
Lad os fortsætte kampen for ligestilling
Lad os løfte og støtte hinanden
Lad os hylde de kvinder, der hver dag gør en forskel
8.marts går vi med fodtøj – to forskellige – for vi har meget mere at tale om.
Tak til alle, der deltog i fejringen – sammen gør vi verden stærkere!
SIKKE EN DAG, SIKKE EN STEMNING, SIKKE ET ENGAGEMENT!
Kvindernes Internationale Dag 2024
I anledning af International Kvindedag uddeltes
Esbjerg Soroptimistklubs Kvindepris på 10.000 kr.
Læs mere om Soroptimist Esbjergs Kvindepris 2024 her
Efter prisoverrækkelsen holdt Kathrine Lilleør et foredrag
Kathrine Lilleør var en veloplagt spændende gæst, hun er sognepræst ved Sankt Pauls kirke i Nyboder og holdt et fantastisk foredrag i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag med overskriften:
Fra kvinde til kvinde.
Et collageforedrag om kvinder, kvindeliv, kvindevalg og ikke mindst om kærligheden.
|