Sommerbrev fra os til vores venskabsklub

06/08 - 2019
Kategorier: Nyheder

Kære Si Bensheim/Heppenheim

Jeg skriver til Jer på dansk, jeg er sikker på at Annett gerne vil være tolk.

Jeg sender de bedste sommerhilsner fra Danmark til Jer alle og håber I alle har det godt. I år har vi haft en typisk dansk sommer, ikke som sidste år hvor sommeren varede i 4 måneder, det er ikke normalt hos os.

Jeg følger med i vejret hos Jer i Syd Tyskland. I er jo heldige med alt det dejlige vejr I har. I år har vi i SI RGT valgt at have fokus på Rødding by. Vi er en ny klub og ikke mange kender til vores eksistens.

Vi vil gøre os synlige til ”Open by night” en byfest hvor alle butikker har åben ,og der sker forskellige ting på gaden. Vi har her fået lov at have en stand udenfor den lokale bank. På standen har vi forskellige ting at sælge (lopper) og vil fortælle om SI og klubarbejdet.

Vi har sommerferie i klubben indtil september, herefter mødes vores Tysklands udvalg der består af Gitte J. Dorthe og mig selv. Vi går i gang med at planlægge Jeres besøg hos os,1-2-3maj 2020,vi glæder os meget til at I kommer i foråret. I 2020 er 100 året for Sønderjyllands genforening med Danmark og det vil vi gerne fejre med Jer, vi må huske at Danmark kun er et lille land i forhold til Tyskland.

Vi glæder os over at denne genforening nok den mest fredelige i verden. Jeg sender også vores klub program håber det giver indtryk af hvad vi har gang i. Her står der hvilke projekter vi støtter mm.

De bedste sommerhilsner fra SI RGT Danmark
Anne-Mette Frandsen