Danmarksindsamlingen 2019: Styrk verdens piger

06/10 - 2019
Kategorier: Nyheder

Som I sikkert ved, så er temaet for Danmarks Indsamling i år – på fredag d  2.2 –  “Styrk verdens piger” – FN verdensmål nr 5

Vi har i bestyrelsen i går besluttet at støtte med 10.000kr. Ud over at støtte en god sag, så bliver alle donationer på mindst 10.000kr eksplicit nævnt som en slags kernegivere, hvor vi i bestyrelsen vurderer, at vi meget gerne må være kendt for at støtte projektet.

For yderligere information se nedenstående link:
https://danmarksindsamling.dk/

Børn har ret til at være børn. Til at lege, til at gå i
skole, til at være trygge. I Danmark tager vi det for
givet; det er en kulturel selvfølge.

Men andre steder i verden er virkeligheden ikke for børn
– og slet ikke for piger. Tænk på Nepal. Tænk på
Nigeria. Colombia. Madagaskar. Mali. Bangladesh. Benin. Her
er mishandling og overgreb hverdag for alt for mange piger.
De bliver handlet som prostituerede og holdt som husslaver.
De bliver overfaldet og voldtaget, når de henter vand. De
bliver tvunget til at slå ihjel som børnesoldater. De
bliver giftet væk til mænd, der kunne være deres fædre.
De bliver mødre, mens de selv er børn.

Med 12 projekter i 12 lande på tre kontinenter sætter
Danmarks Indsamling 2019 fokus på de piger rundt om i
verden, som har brug for vores hjælp. Vi gør det, fordi
tryghed er en børneret. Fordi alle piger har ret til at
bestemme over deres egen krop. Fordi lægehjælp redder
liv. Fordi uddannelse skaber handlekraft. Og fordi vi ved,
at en investering i en pige løfter hele hendes familie og
det samfund, hun er en del af.

Vær med i Danmarks Indsamling og styrk verdens udsatte
piger. Dit bidrag skaber muligheder og håb. For pigerne.
Og for verden.