MTWpaahjul er nu nået til Esbjerg …. læs mere

23/08 - 2025
Kategorier: Bestyrelsen, Nyheder

22. august 2025 omkring kl. 17:00 modtog en lille flok Esbjergsoroptimister og andet godtfolk de sejeste soroptimister på hovedvejen midt mellem Varde og Esbjerg og slog følge til Heerups Have ved Torvet i Esbjerg, hvor andre soroptimister fra kl. 15:00 i blæst og kulde havde været beskæftiget med kaffe-kagesalg

og formidling af MOVING THE WORLD TO END HUNGER
og ventende på deltagerne i VERDENS MINDSTE, MEN VIGTIGSTE CYKELLØB

Præsident for Soroptimist International Esbjerg Bente Jürgensen
byder VELKOMMEN og overrækker klubbens donation:

“Jeg vil allerførst – på vegne af Esbjerg Soroptimistklub – byde de seje cyklende Soroptimister hjertelig velkommen til Esbjerg.
Det e
r dejligt at se jer her i Heerups Have midt i Esbjerg by.
I har cyklet langt – gennem Jylland, Fyn og Sjælland og når jeres endelig mål i Åbenrå i morgen – i en god sags tjeneste: at støtte op om FN’s fødevareprograms indsamling til fordel for skolemad og skolegang i Burkina Faso.
Dette gør en meget stor forskel for børnene i
Burkina Faso og især for pigerne, som med den støtte bliver længere i skolen og dermed får bedre muligheder for at forme deres liv – blandt andet viser statistikken, at længere skolegang betyder, at piger bliver gift og får børn senere.
Det handler således ikke kun om at cykle Danmark rundt.
Dette projekt er et stærkt symbol på fællesskab, udholdenhed og viljen til at gøre en forskel for kvinder og piger over hele verden.

 

Derfor er vi i Esbjerg Soroptimistklub også meget glade for at kunne overrække jer vores donation på 10.000 kr. til det fælles formål.
Vi har bl.a. samlet midlerne ind ved at arbejde som frivillige til forskellige events i Esbjerg, lave loppemarkeder, sælge donerede produkter og Serveringsfruerne har knoklet rundt omkring til diverse fester.
Denne indsats giver så god mening, når vi nu i dag kan give 10.000 kr. videre til
Moving the World to end Hunger på hjul.                                                                         Værsågod”                                                                                    

Ida Gormsen overrakte
stafetten til låns til Esbjerg.

Fredag aften nød vi et par timer i hinandens selskab under spisningen i “Esbjerg Street Food”

Lørdag morgen kl. 09:00 var der afgang fra Esbjerg mod Vejen og derfra videres til endemålet Aabenraa.
Vi tog afsked med et “på gensyn næste år” og var alle enige om, at arrangementet i Esbjerg havde været vedkommende og vellykket.

TAK for Jeres enestående og store indsats og TAK for dejlige venskaber.