Soroptimist International Danmark farver verden orange

Den 25. november er det FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Soroptimist International Danmark arbejder med projekter som fremmer kvinder og pigers vilkår på forskellig vis. Derfor deltager SI Danmark i kampagnen 16 orange dage, som arrangeres af UN Women http://www.unwomen.org/en

Kampagnen 16 dage hvor vi farver verden orange og siger: ”Stop vold mod kvinder” er fra den 25. november til den 10. december, som er menneskerettighedsdag.

I de 16 dage vil der være forskellige aktiviteter i  Soroptimistklubber rundt i Danmark, men også Soroptimister i andre lande farver verden orange og bruge hashtag #HearMeToo. Facebook og andre sociale medier vil også være farvet med orange. Den orange farve symboliserer en lysere fremtid for kvinder der har været udsat for vold.

Ved forskellige events rundt i Danmark vil statuer, træer og mennesker blive pyntet med orange farver, så der bliver gjort opmærksom på, at vold mod kvinder stadig er et problem og noget som begrænser mange kvinder både i familier og på arbejdspladser. Når en kvinde udsættes for vold betyder det ofte, at hendes børn også får svære vilkår. Derfor er det vigtigt, at stoppe volden og sørge for at alle kvinder behandles ordentligt.

Soroptimist International of Europe siger det også på denne måde: We stand up for Women. Og det er lige præcis hvad Soroptimist International Danmark og de 58 klubber i Danmark også gør. Ved hjælp af moneymaking aktiviteter lykkes det for danske soroptimister, at indsamle penge som kan hjælpe kvinder, som pga. af vold er nødt til at bo på krisecenter i en periode af deres liv. I 2017 donerede organisationen således kr. 50.000,00 til psykolog og tolkebistand og aktiviteter for kvinder på krisecentre.

Soroptimist International Danmark har også i mange år solgt lilla sløjfer og gavemærker, hvor overskuddet er gået til Traffickingprojekter både i Danmark, men også i Rumænien og Lithauen hvor vi samarbejder med soroptimistklubber.

Fakta:

33.000 kvinder udsættes hvert år for partnervold.

2.000 kvinder er hvert år nødt til at tage på krisecenter.

9.500 kvinder mellem 16 og 24 år udsættes hvert år for kærestevold.

Derudover oplever mange kvinder også psykisk terror eller chikane på nettet.

Kilde: https://danner.dk/viden-om-vold/tal-og-fakta-om-vold