Indsamling af sko og sportstøj

SI Skjern-Tarm har taget et nyt initiativ og indsamler brugte, men brugbare sportssko og brugt sportstøj i alle størrelser.

Sko og tøj vil blive sendt til et projekt i Uganda – Kawempe Home Care Initiative – som SI Skjern-Tarm i forvejen støtter.

Kawempe Home Care Initiative er et lille græsrodsprojekt i Kampala, Ugandas hovedstad, som støtter og arbejder sammen med folk, der er HIV positive, har tuberkulose og/eller cancer. Se mere på www.kawempehomecare.org

 

SI Skjern-Tarm håber at kunne besøge projektet i 2015 og samtidig donere det indsamlede sportstøj og sportssko.