SI Haderslev fejrer 100-året for kvinders valgret

Fejres med en række spændende arrangementer.
Startskuddet lyder på Kvindernes Internationale Kampdag og slutter Grundlovsdag.

Onsdag 15. april kl. 19-21 vil Haderslev stifts første kvindelige
biskop Marianne Christiansen fortælle om kvindernes vej
til præstekjolen. Det foregår i Haderslev Domkirke.

Torsdag 7. maj kl. 19-21 er kvinder og politik på programmet.
De kvindelige byrådspolitikere Signe Knappe og Lene
Hedegaard samt Andrea Torp fra regionsrådet fortæller i
byrådssalen på Haderslev Rådhus, Gåskærgade 26-28.

Endelig slutter rækken af arrangementer med et brag af en
fest på fjordbåden Helene fredag den 5. juni. Gitte Brohus står
for musik og underholdning. Afgang fra Haderslev Havn kl.
19.00 med hjemkomst kl. 22.00. Pris for menu, underholdning
og sejltur er 250 kr., og billetter bestilles hos VisitHaderslev, tlf.
7354 5630 eller bureau@visithaderslev.dk.