SI Aalborgs fejring af 100 året for kvinders valgret

Grundlovsdag  5. juni fejrede SI Aalborg  100 året for kvinders valgret i samarbejde med Hals Menighedsråd, hvor der under overværelse af 100 mennesker var et morsomt og interessant foredrag om bl.a. kvinders status gennem tiderne af forfatter og skuespiller Karin Flensborg. Samarbejdet med menighedsrådet kom i stand, da  en af vores klubmedlemmer er præst i Hals. Klubben solgte kaffe og kage og overskuddet gik til projektet Giv en pige ret

I samarbejde med kvindeklubberne Zonta og Erhvervskvinderne arrangerede Aalborg Soroptimistklub et optog den 27. august, hvor ca. 40 hvidklædte kvinder med rødt skærf mødte op på Gl. Torv i Aalborgs midtby og marcherede gennem Aalborgs gader med fane og plakater, ligesom kvinderne gjorde for 100 år siden. Under optoget sang vi sange, skrevet i anledning af valgretten. Efter optoget var der underholdning med sange af et kvindekor fra 3 F, taler af lektor Stine Thidemann Faber fra Aalborg Universitet og Lotte Heise og afsluttende med et band, der spillede. I forbindelse med arrangementet havde vi en cafe med salg af vin, kaffe/the og hjemmebagte kager.

 

 

 

Den 3. oktober plantede vi en stort ungarsk eg på forpladsen foran svømmehallen i Aalborg. Der var taler af klubbens præsident Marianne Holmkær Vrist og borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Vores træ havde som det eneste træ, fået lov til at have en navneplade. Navnepladen med SI Aalborg 2015 nedsat i en flise ved træet blev afsløret. Undervejs sang vi til levende musik sange skrevet i anledning af 50 årsdagen og 100 årsdagen for kvinders valgret. Vi sluttede af med kransekage og boblevand på en solbeskinnet lørdag.

 

 

 

 

Will Simonsen og Marianne H. Vrist

SI Aalborg