Bevillinger til SI Silute og SI Kaunas i Lithauen

Trafficking udvalget modtog i efteråret 2015 2 ansøgninger om midler fra Trafficking puljen. Udvalget behandlede de 2 ansøgninger og efterfølgende har Unionens forretningsudvalg godkendt bevillingerne.

Her følger en kort beskrivelse af de 2 projekter, som hver især rummer spændende elementer.

SI Kaunas’s projekt: Soroptimister imod Menneskehandel

Projektet vil hjælpe unge piger, som har været solgt til prostitution, men som nu er tilbage. De skal hjælpes til en god integration i samfundet igen, f. eks. ved kurser. De har mange psykiske problemer, og det kræver professionel hjælp. Pigerne vil også få nogle gode og positive oplevelser, så de kan opleve de gode sider i livet F. eks. til teaterbesøg, koncerter m. v.

SI Kaunas har kontakt til uddannelsessteder og socialarbejder, så de arbejder i et godt netværk omkring de piger/kvinder, de har kontakt med.

SI Kaunas er bevilget 2100 EU.

SI Silute’s projekt vil Lære kvinder selv at løse problemerne.

SI Silute samarbejder med kommune, erhvervsliv, politi og et krisecenter omkring projektet.

Formålet med projektet er at forhindre kvinder og piger i at blive ofre for vold eller menneskehandel, uddanne kvinder og piger og tilskynde dem til selv at tage vare om deres mentale og fysiske sundhed, udvikle deres selvværd m.v.

Projektet arbejder med elementer som samtaler med psykolog, kurser med henblik på at planlægge deres fremtid, øvelser i at præsentere sig for en arbejdsgiver, træning i at håndtere stress og forbedre motivation og selvværk. Og ikke mindst at sætte fokus på det farlige ved menneskehandel og forebygge vold.

Man forventer at kunne have min. 15 kvinder og piger fra forskellige socialgrupper med i projektet. Der er tale om piger/kvinder, der har været arbejdsløse i lang tid og som måske har været udsat for vold.

SI Silute er bevilget 2860 EU

For begge projekter gælder, at de skal sende en rapport og et regnskab til Unionen når projekterne er afsluttet.

 

Karen Teglgaard
formand for Trafficking udvalget
6. januar 2016