SI Projekt mål

Vedtaget på Board Meeting i Montreal i juli 2011

 

Mål nr. 1

Soroptimist International vil forbedre liv og status for kvinder og piger gennem uddannelse, ved at fremme og udvikle selvstændighed og gøre det muligt for kvinder og piger at bruge deres fulde potentiale.

Strategimål:

1.    Øge adgangen til formelle og ikke-formelle uddannelsesmuligheder (Uddannelse)
2.    Forbedre adgangen til økonomisk selvstændighed og forbedre kvinders jobmuligheder 
       (Økonomi)
3.    Udrydde vold mod kvinder og piger og sikre kvinders deltagelse i konfliktløsninger     
       (Menneskerettigheder)
4.    Forbedre fødevaresikkerheden for kvinder og piger samt sikre deres adgang til de bedste sundhedssystemer    (Sundhed)
5.    Varetage kvinders og pigers særlige behov ved at forbedre den miljømæssige bæredygtighed og imødegå virkningerne af klimaændringer og katastrofer (Miljø)

Mål nr. 2

Soroptimist International vil være en global stemme, der øger kvinders og pigers adgang til uddannelse og ledelse

Strategimål:

1.    Styrke og øge Soroptimist Internationals rolle som fortaler på alle niveauer
2.    Intensivere de aktiviteter og partnerskaber, der øger organisationens internationale
       profil og synlighed
3.    Sørge for, at Soroptimist Internationals fortalervirksomhed bygger på projektaktivitet både lokalt og globalt

Klubberne vil primært arbejde efter de fem strategimål under mål nr. 1.

 

SIE's fem projektmål

I dette skema kan I se SIEs 5 projektmål.

Mål 1 og 2 er identisk med SI’s Projektmål.
Klubberne kan indberette fokusrapporter for projekter under disse 2 mål og strategimål.
Mål 3-5 omhandler mål for udvikling af organisationen.

I Danmarks Unionen har man lavet en organisationsplan, jfr. ovenstående, som gælder for perioden 2014-2016.
 

 

Soroptimist International har forpligtet sig til at arbejde for
FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og  planeten, vi bor på.
 
De nye verdensmål  for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals (SDGs)) bygger videre på de otte såkaldte 2015-mål (Millennium Development Goals (MDGs)), som havde deadline ved udgangen af 2015. 2015-målene har vist os, at det er muligt at opnå resultater, hvis den politiske vilje er tilstede, og vi opstiller klare mål og prioriterer vores ressourcer derefter. Modsat hvad mange tror, er der opnået betydelige fremskridt de sidste 20 år. Siden 1990 er fattigdommen i verden faldet med næsten 75%, ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole, og dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag. 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel, to milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand, og millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.
De ny verdensmål vil færdiggøre 2015-målene og gå endnu længere. De vil én gang for alle udrydde fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Alle har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt.
 
De nye verdensmål vil gælde for alle lande – både rige og fattige – med højde for landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer. De er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser, og er derfor nødvendige at løse i fællesskab.
Læs mere her: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

Soroptimist International Danmark arbejder for FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling ved at sætte fokus på især:

mål 2 (Stop sult)  
mål 3 (Sundhed og trivsel)  
mål 4 (Uddannelse)  
mål 5 (Ligestilling)
mål 13 (Klima).

Mål 2 STOP SULT
Forbedre fødevaresikkerheden for kvinder og piger.
Soroptimisterne har årligt tilbagevendende events, hvor vi samler ind til FN’s fødevareorganisation, FAOs “Stop Sult “projekt i Burkina Faso.

Mål 3 SUNDHED OG TRIVSEL:
Sikre kvinder og pigers adgang til de bedste sundhedssystemer.
Soroptimisterne er engageret i flere brøndprojekter i Afrika og er netop gået i gang med et kampagneprojekt i samarbejde med rumænske soroptimister: Teenagemødre i Rumænien, der rummer oplysning, uddannelse og social indsats.

Mål 4 KVALITETSUDDANNELSE
Øge adgangen til formelle og ikke-formelle uddannelsesmuligheder
Soroptimisterne arbejder bla. med at sikre skolegang for socialt udsatte piger i Addis Ababa samt med et årligt kursus: “Nordic Leadership Academy” for unge kvinder mellem 18 og 30 år.
Endelig prioriterer vi til stadighed stipendier til unge kvinder.

Mål 5 LIGESTILLING
Udrydde vold mod kvinder og piger og dermed sikre kvinders deltagelse i konfliktløsninger (Menneskerettigheder). 
Soroptimisterne har arrrangeret adskillige høringer på Christiansborg om temaet: “Stop Kvindehandel - Trafficking”, tillige om temaet: “Stop Vold mod Kvinder” og deltager årligt i den internationale kampagne: ”De16 Orange Dage”.

Mål 13 KLIMA
Varetage kvinders og pigers særlige behov ved at forbedre den miljømæssige bæredygtighed og imødegå virkningerne af klimaændringer og katastrofer (Miljø).  
Soroptimisterne har støttet omlægning til bæredygtig produktion samt etablering af solcelleanlæg til skoler, udbredelse af solcellelamper og vandtanke til opsamling af regnvand i bla. Kenya
Soroptimist International President’s 10.december Appeal har i årene 2017-19 overskriften: Women for water and leadership og rummer projekter over hele verden, der sikrer kvinder adgang til rent vand og dermed fødevaresikkerhed sundhed og hygiejne.