Verdens Bedste Nyheder

Soroptimist International Danmark er partner med Verdens Bedste Nyheder. Verdens Bedste Nyheder arbejder – ligesom os - med de 17 Verdensmål og med status på projekter.   
Soroptimister i de danske klubber har nu i flere år bakket op om deltagelsen i en af VBN’s aktiviteter, nemlig den årligt tilbagevendende Verdens Bedste Morgen med uddeling af Verdens Bedste Nyheds avis. Denne event foregår altid den af de første fredage i september.
Man tilmelder sig via et specielt skema (information derom via DK fb side/nyhedsbreve/RPD nyt etc) og man fortæller, hvor mange personer man er, hvor mange aviser man ønsker og endelig, hvor man gerne vil være placeret (sted, adr etc). Derfor får man godkendelse/tilladelse tilsendt, de ønskede antal aviser, t-shirt, muleposer etc samt forslag/ideer til markedsføring/presseinformation etc. Det er VBN der udsteder tilladelser – det er således kun en organisation, der kan stå på hvert sted.
Sammen med aviserne uddeles der andre ting – fx har der været juice, verdensmålkort og i 2018 var det chokolade.
Den 7. sept. 2018 deltog 19 Soroptimist klubber i kampagnen og der var valgt 34 forskellige uddelingssteder. Kampagnens budskab i 2018 var: Når kvinder får vinger, vil verden flyve….
Det er en meget flot indsats af de danske klubber og på den måde er vi med til via VBN at gøre opmærksom på Soroptimisternes arbejde – det kaldes Advocacy på dansk fortalervirksomhed og er en vigtig del af SI Danmarks arbejde.  

Kontaktperson om Verdens Bedste nyheder i SI Danmark er Kirsten Torpe, SI Nyborg og man er altid velkommen til at kontakte Kirsten med spørgsmål om VBN.

Læs mere om Verdens Bedste Nyheder her:https://verdensbedstenyheder.dk

Billedgalleri