SÅ ER DET LIGE FØR, LIGE FØR

04/05 - 2021
Kategorier: Nyheder

NU ER DET LIGE FØR, LIGE FØR!
Der er nu kun 14 dage tilbage! Nu er det lige før, vi kan opleve teaterets karakteristiske duft, høre småsnakken mens publikum går til deres pladser og mærke stemningen hos alle, når aftenens foredragsholder Emilia van Hauen går på scenen og på en både skarp og humoristisk facon tager fat i mange af de begrænsende fordomme og fortællinger i historien og kulturen, som kvinder til den dag i dag bliver mødt med.

Vi får indsigt i, hvordan seksualitet, skønhed, socialitet altid har været styrende for kvindelivet. Vi hører også om de fire befriende sætninger, der kan forløse alle kvinders sjæl og den vigtigste overbevisning, som kvinder skal have for at forandre samfundet.

Foredraget er arrangeret af Soroptimist International Horsens og har fået støtte fra Horsens Kommunes Corona hjælpepulje. Overskuddet går ubeskåret til hjælp for kvinder og piger gennem Soroptimist International Horsens Serviceprojekter.

DET ER LIGE FØR, LIGE FØR OG DU KAN NÅ DET ENDNU!
Der er endnu ledige pladser, og teateret sørger for, at der tages korrekte Corona hensyn, bl.a. med afstand mellem pladserne. Vi ses på Horsens Ny Teater den 18. maj 2021 kl. 19.00.

Læs mere på: https://horsensnyteater.dk/program/ustyrlige-kvinder-har-det-sjovere/