PROJEKT SOROPTIMIST NORDIC LEADERSHIP ACADEMY

Med fokus i FN’s Verdensmål 4 Kvalitetsuddannelse støtter klubben Soroptimist Nordic Leadership Academy (SNLA).

Hvert år udvælges fem unge kvinder fra hvert af de nordiske lande som deltagere i SNLA.
Soroptimist International Horsens støtter i perioden 2020-2021 en ung kvinde fra Horsens – Helena Rumph.

Al undervisning foregår på engelsk og omhandler emner som management, mental training, women’s rights og intercultural communication.

Akademiet afholdes på skift i de fem nordiske lande.
Alle kvinder (20 – 30 år) uanset etnisk baggrund kan ansøge om en plads på kurset,
Kurset arrangeres af Soroptimist International.

Et af forudsætningerne for akademiet er, at det skal finde sted ved et UNESCO-fredet område for at befordre bedre forståelse af kulturen i de nordiske lande for såvel unge med nordisk baggrund som deltagere, der kommer hertil fra andre kulturer.

Efter afsøgning af mulighederne er valget af kursussted i 2021 faldet på Kalundborg – nær ved den unikke UNESCO Geopark Odsherred.

Tidligere afholdte kurser
SNLA 2017 afholdtes på Øland i Sverige
SNLA 2018 afholdtes i Røros i Norge
SNLA 2019 afholdtes i Rauma i Finland

SNLA 2020 i Danmark er aflyst grundet corona situationen og udsat til 2021.