Billund Vand & Energi A/S: Energi, virksomhedsbesøg

Virksomhedsbesøg hos Billund Vand & Energi. Indlæg ved Lisbeth Dejgaard Thomsen.
Vi mødes kl. 18.30 ved Billund Vand & Energi, Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted.

Billund Vand & Energi er et kommunalt ejet forsyningsselskab, som leverer drikkevand til Billund by og driver fem renseanlæg i Billund Kommune.

Derudover produceres grøn energi af spildevandsslam og madaffald, hvorved affald udnyttes som ressource.

Billund Vand & Energi er en spændende virksomhed, der har produceret vedvarende energi ud af spildevand og husholdningsaffald siden 1997. For alle os, som bor i kommunen, har det i 25 år været en helt naturlig del af vores hverdag, at vi sorterer vores husholdningsaffald, så det kan genbruges. Det har givet genlyd i hele verden, og der har været mange besøg fra både ind- og udland, som kommer for at lade sig inspirere. Anlægget er støttet af Miljøministeriet og bruges af Udenrigsministeriet til at promovere dansk vandteknologi.

Bemærk, at hvis vejret er godt vil vi komme på en mindre rundvisning, men hvis det ikke er tilfældet, så vil indlægget foregå i Billund Vand & Energi’s showroom. Husk derfor praktisk fodtøj og påklædning efter vejret.

  • Kaffe og klubmøde. Herunder korte meddelelser fra præsidenten og 3 minutter ved Conni Junker.

 

Gæster er velkommen.

Afbud og tilmelding af gæster senest d. 2. september 2022 kl. 12.00 til Kanna på kannaseeds@hotmail.com

Samtidig betales 50 kr. pr. deltager til MobilePay nr. 23680091(Gitte Ottosen)