2020 Moving the World to end Hunger

Moving the World er etStop Sult projekt, som soroptimisterne afvikler i samarbejde med FN - Verdens Fødevare Program (WFP) og FN Forbundets STOP SULT FOND.

Tidspunkt

Klubbernes aktiviteter og donationer kan foregå hele året. Det er helt op til hver enkelt klub hvornår og hvordan, man ønsker at deltage, blot skal donationen være indsat på Stop Sult Fondens konto inden udgangen af oktober måned 2020 for at komme med i årets opgørelse.

 

Modtager land

Vi har sammen med WFP besluttet, at vi i 2020 fortsat støtter skolemadprogrammet i Burkina Faso. Der er stort behov for vores hjælp til skolemad  i Burkina Faso, både fordi Sahel regionen fortsat er ramt af tørke og derudover også er den region der er hårdest ramt af forværringer i sikkerhedssituationen i landet. Derfor er det endnu mere vigtigt for regeringen, i samarbejde med WFP,  at koordinere og intensivere indsatsen omkring skolemad for fortsat at sikre børns adgang til undervisning. Mange familier er flygtet til mere sikre områder og her bliver der bl.a. oprettet midlertidige skoler. På disse skoler er vi også, i samarbejde med WFP og soroptimisterne lokalt, med til at sikre at børn får et dagligt måltid mad.

 

For at give soroptimisterne et bedre indblik i FN`s fødevareprogram og forståelse for vigtigheden af at støtte op omkring skolemadsprogrammerne, havde vi i samarbejde med WFP den 29. marts 2019  inviteret FU og alle interesserede medlemmer i klubberne til en Inspirationsdag i FN Byen i København. Udbyttet har været stort og indsatsen har båret frugt med endnu et år med et flot resultat.

 

Moving the World to End Hunger resultat 2019

I 2019 har der i alt deltaget 30 SI klubber. Der var i alt 2.745 deltagere – heraf 1.440 voksne og 1.305 børn. Der er pr. 5.12.2019 i alt indsamlet 186.681 kr. mod 180.965 kr. i 2018 og 154.987 kr. i 2017

Soroptimisternes indsats i 2019 betyder, at vi kan sikre, at 620 skolebørn i Burkina Faso får et nærende måltid mad hver dag i et helt skoleår. På unionens hjemmeside kan I finde Idekataloget med oversigt over klubbernes aktiviteter i 2019.

Vi ved, at vores hjælp til skolebørn i Sahelområdet gør en forskel. Vi har et tæt samarbejde med vores to partnere, nemlig WFP`s landekontor i Burkina Faso og Soroptimisterne i Burkina Faso, hvorfra vi jævnlig får rapporter.


Inspirationsdag i FN byen den 20. marts 2020 er desværre aflyst pga. Coronasituationen.

Inspirationsdagen tilbydes igen i 2020. I begyndelsen af februar måned vil I modtage en invitation med program for dagen. Vi forestiller os, at klubberne vil betale rejseudgifterne, mens deltagerne selv betaler fortæring, hvilket vi, baseret på tidligere år, forventer beløber sig til 200 kr. for frokost buffet / vand -  kage / kaffe i FN Byen. 

Moving the World to End Hunger 2020

Tilmelding til Moving the World 2020 skal også ske inden den 2. marts 2020.  Ved tilmeldingen oplyses klubbens kontaktperson og mailadresse.

Efterfølgende vil der til de deltagende klubber blive udsendt Fakta ark 2020 samt Medieguide. Først efter afvikling af Inspirationsdagen i FN Byen indsender de deltagende klubber en kort beskrivelse af den valgte aktivitet samt tidspunktet for afvikling.

Senest d. 4. maj 2020

·        

Kort beskrivelse (max. 5 linjer) af den valgte aktivitet

·        

Dato for aktiviteten

Senest d. 31. oktober 2020 mailer klubkontaktpersonen resultatet til Thea og Else

·        

antal voksne og børn som deltog i aktiviteten

·        

antal kr. indsamlet og indsat på Stop Sult Fondens konto.

       Stop Sult Fondens konto nummer Arbejdernes Landsbank  5301 – 0271059

Vi håber, at I baseret på ovenstående oplysninger kan drøfte i klubberne, om I ønsker at deltage i WFP eventen ”Moving the World to End Hunger 2020 og vi glæder os til at høre fra jer senest den  2. marts 2019.

Else Larsen (else@soroptimistvejle.dk) og Thea Dalsgaard (thea8900@gmail.com)