|
Venskabsklubber (friendship links):
Sortland, Norge. 1991.
Tampere, Finland. 1995.
Buxton and District, Derbyshire, England. 2005.
I juni 2011 besøgte Kerteminde Soroptimisterne vor engelske venskabsklub i Buxton. Det blev skønne, oplevelsesrige dage sammen med de engelske Soroptimister, de gjorde alt for at vi kunne få mange forskellige oplevelser. Vi var på ture rundt i landskabet og til stor 39 års charterfest den ene aften. Der deltog 5 præsidenter og det var en meget festlig aften med taler, sange og en dejlig middag. En anden aften var der inviteret til Barbeque aften i en af Soroptimisternes haver. Se fotos på forsiden samt her nedenfor.
Tampere, Finland har været besøgt af et Kerteminde klub medlem (KT) i marts 2007 og i august 2008.
Kerteminde har haft besøg af et medlem fra Buxton i april 2007.
Vi har den 5., 6., 7. juni 2009 haft et fantastisk Venskabsklubtræf i Kerteminde med besøg af 10 klubmedlemmer fra Buxton og 2 fra Sortland.
Vi havde lavet et stort arrangement, - alt forløb som planlagt, alle hjalp til og alle var "helt høje" søndag, da vi sagde farvel, - vi havde bare oplevet så meget.
Vi holdt til på Mødestedet, - hvor vi modtog gæsterne fredag til velkomstmåltid bestående af sild og smørrebrød, ost og kage.
Derefter til overnatningsstederne.
Lørdag formiddag til modtagelse på Rådhuset med borgmesteren som invitator til champagne og gaver til vore gæster. Derefter frokost - de dejligste grønsagstærter med salat og flütes. Eftermiddagen foregik med besøg på Johs. Larsenes Museet, hvor vi havde Luzy som guide. Derefter hjem til omklæding til festmiddagen, - hvor vi fik den dejligste menu: Ananas m hønsekød, Skinke m grøntsager og nye kartofler, Is og kage.
Der var sange og underholdning - udveksling af gaver. Vi gav en Soroptimist nøglering/mønt samt 4 lysestager til hver klub, - det vidste sig at ingen af dem havde lys eller var bekendt med at bruge lys. (De kendte heller ikke Soroptimisthymnen, så den blev naturligvis sunget på engelsk - 3 gange under besøget. ) Vi fik overrakt en bog fra Sortland - en bog fyldt med foto fra Sortland og omegn samt oplæsning af et digt om Broer. Fra Buxton fik vi en brevkniv, forsølvet med Blue John sten.
Søndag morgen mødtes vi igen i Kerteminde til en byvandretur med bla besøg ved Museumsbutikken Høkeren.
Derefter fik alle en sandwich og vand og de blev kørt til toget i Nyborg - dog tog de norske kvinder deres cykler og cyklede til Nyborg.
Tampere - som ikke havde mulighed for at deltage - sendte en fest mail i weekendens anledning.
Det havde været en oplevelsesrig weekend for os alle, der blev knyttet nye venskaber og jeg er sikker på at vi på et tidspunkt vil ses igen.
Foto fra Buxton besøg 2007.





Alle fotos fra venskabsbesøget i Buxton juni 2011.
|