UNIONSPRÆSIDENT Hjørdis Hansen
2010 - 2012
SOROPTIMIST INTERNATIONAL DANMARK


Det er en opgave, der spænder meget vidt, en opgave som jeg går ind til med stor ydmyghed og en stor portion optimisme.  SI Danmark er del af den verdensomspændende kvindeorganisation, Soroptimist International. 
Gennem SI har vi konsultativ status i FN, vi har taleret og kan sætte emner på dagsordenen. Vores SI præsident bliver inviteret til konferencer rundt om i verden, vi bliver hørt, lyttet til og taget alvorlig.
Vi er med til at sætte den globale dagsorden.

Jeg vil arbejde for, at alle klubber i SI Danmark fortsat arbejder med projekter, der støtter kvinder og børns rettigheder, så vi også fremover kan beholde vores status i FN.

SI Danmark tilhører den Europæiske Federation SI/E. Vi har et meget godt og gensidigt samarbejde på tværs af landegrænserne. Det er utrolig berigende at kunne støtte og vejlede ved oprettelse af nye klubber og Unioner i de tidligere østlande. SI/E har udpeget os til at være mentorland for Rumænien. En opgave klubber såvel som unionen tager meget alvorlig.

Vi skal fortsætte dette arbejde gennem: Awarenes, Advocacy and Action. (bevidstgørelse, fortalervirksomhed og handling)

Fundamentet for hele soroptimistorganisationen er det arbejde, der gennem store og små projekter gennemføres ude i de enkelte klubber. Projekter der støtter kvinder og børns vilkår på alle områder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Projekt Fokus Rapporterne (PFR), der sendes til SI/E, danner grundlaget for vores status i FN.

Jeg forventer, at alle klubber indsender deres PFR, så vores aktiviteter og donationer synliggøres.

Forretningsudvalget 2010 -2012  Visioner og mål

FU arbejder med at implementere SI og SI/E`s nye struktur for hele organisationen. Strukturændringen blev endelig vedtaget på guvernørmødet i Gent 2010. Vi har i FU besluttet at gennemføre hele strukturændringen i SI Danmark, så den er på plads 01.10.2011.  Strukturen i SI Danmark vil derved stemme overens med strukturen i SI og SI/E

FU vil sikre at funktionsbeskrivelserne for Programme Director og Assistant Programme Director på alle niveauer, vil være udarbejdet, sendt ud og lagt på hjemmesiden før L/R 2011.

FU vil fortsat støtte klubbernes engagement i SI`s projekt SIerra og SI/E`s vandprojekt.
FU ser frem til at arbejde med SI`s long term projekt: Education and leadership.
FU vil fortsat have fokus på Trafficking, handel med kvinder og børn.
FU følger og støtter de to ”projekter i unionen”: Kvinder – Klima - Kenya og Walk the World.

Unionsprojektet "Integration og Mentoring" blev præsenteret på regionalmøderne. Der bliver nu oprettet en vidensbank, som lægges på hjemmesiden. Her kan alle klubberne hente inspiration og hjælp. Der planlægges et mentorkursus i løbet af foråret.

Det er FU`s mål, at medlemmer i alle klubber bliver opmærksomme på at arbejde med integration og mentoring ”KAN GØRE EN FORSKEL”.

FU vil arbejde for at gøre strukturen i SI Danmark åben og gennemsigtig. Når den nye struktur er på plads bliver resultatet en mere tidssvarende, handlekraftig og professionel organisation.
En organisation, der er kendetegnet ved:

”HANDLING ER STØRRE END ORD”

en organisation, der kan tiltrække nye medlemmer.

Et optimistisk mål:
2012 medlemmer i SI Danmark i 2012.



Hjørdis Hansen
Unionspræsident

 

 
Velkommen
Velkommen til Danmarksunionens hjemmeside.
Jeg håber mange vil benytte sig af muligheden for at lære mere omkring denne spændende organisation ved dels at orientere sig her på Danmarksunionens hjemmeside og dels ved at benytte sig af linket til Soroptimist International.
Med tiden vil der være links til alle klubberne i Danmarksunionen